Fyrer op for rygter: Skifter Dwayne Johnson superhelteunivers fra DC til Marvel?

Ét bestemt opslag sætter snakken i gang
Black Adam (Warner Bros.)
(© Black Adam (Warner Bros.))

Da Dwayne 'The Rock' Johnson sidste år var biografaktuel med superheltefilmen Black Adam, tydede alting på, at karakteren ville få en større betydning i DC Comics' superhelteunivers. 

Situationen har dog imidlertid ændret sig, siden Warner Bros. hyrede Peter Safran og Guardians of the Galaxy-instruktøren James Gunn til at lede deres superhelte-franchise. Det har indtil videre betydet, at Henry Cavills dage som Supermand er forbi, mens Black Adam ikke kommer til at være en del af i hvert fald første kapitel i DC Comics' nye æra.

 

Læs også: Dwayne Johnson er færdig som Black Adam - læs hans reaktion

Nu går rygterne så på, at Dwayne Johnson vil skifte DC ud med Marvel i en af deres kommende superheltefilm. Først ønskede skuespilleren også held og lykke til Marvel, da han tog sin offentlige exit fra DC Comics på twitter. Se tweetet herunder.

I sidste uge blev der så igen sat gang i rygterne, da The Rock hyldede den afdøde Marvel-legende Stan Lee med et billede. Se billedet herunder. Stan Lee står bag nogle af Marvels mest ikoniske karakterer, så som Spider-Man, Iron Man, Hulk, Thor, X-Men og Fantastic Four.

Spekulationerne går på, at Dwayne Johnson også ville overtage en skurke-rolle i Marvels univers, men ingen af disse rygter er dog bekræftede.