Går Coen-brødrene hver til sit?

Joel Coen går solo i ny film
Billede
(© Filmkompagniet (Burn after Reading))

Mesterværkerne 'No Country for Old Men', 'O’ Brother, Where art Thou?', 'The Big Lebowski' og 'The Ballad of Buster Scruggs' er alle instrueret af det samme makkerpar nemlig brødrene Ethan Coen og Joel Coen.

Coen-brødrene har siden 1984 sat deres præg på filmindustrien og er blevet filmverdens mest populære brødre. De både instruerer, skriver og producere deres film, og det har de indtil videre været fælles om.

Nu virker det dog til, at de to brødres veje skilles, i hvert fald for en stund. Joel Coen har nemlig annonceret, at han arbejder på en ny film, der er baseret på Shakespeares stykke ’Macbeth’. Det er dermed Joels første solo instruktørrolle nogensinde. Det var dog først i 2004 at han fik sin rette kreditering som co-instruktør af han og hans brors film.

Selvom Joel ikke har sin bror med i projektet, er der dog stadig nogle velkendte ansigter med i ’Macbeth’. Det er den niende film som Joel og skuespillerinden Frances McDormand arbejder sammen på. De to er gift, og hun var med i brødrenes første spillefilm Blood Simple fra 1984.

Brødrene har ikke udtalt sig om, hvorvidt de har valgt at gå hver for sig, eller om det udelukkende drejer sig om ’Macbeth’. De er dog begge stadig executive producers på den kommende sæson af TV-serien ’Fargo’.