Gal Gadot er også Wonder Woman i virkeligheden!

Se heltinden overraske børn på et hospital
Billede
(© Warner Bros.)

I fredags var Gal Gadot med til at gøre hverdagen lidt lettere for sygdomsramte børn på et hospital i USA. Skuespillerinden troppede nemlig op i fuldt Wonder Woman-kostume for at give de små en helt særlig oplevelse i den rolle, som har gjort hende verdenskendt.

Besøget fandt sted på Inova Children's Hospital i Annadale, Virginia, og det vakte glæde hos både børnene og de ansatte på sygehuset.

”Tak til Gal Gadot for at besøge os på Inova Health Children's Hospital. Du er en sand vidunderkvinde. Børnene elskede det… og det gjorde personalet også, skriver Dr. Lucas Collazo på Twitter sammen med et billede af medarbejderne og skuespillerinden.

Læs også: Kommende superheltefilm

Samtidig blev en række andre fotografier delt på sociale medier.

Gal Gadot er i fuld gang med produktionen af Wonder Woman-efterfølgeren, og Patty Jenkins står igen bag kameraet som instruktør.

Wonder Woman 1984 får premiere den 31. oktober 2019.

Gal Gadot