Gallapremiere på 'Sex and the City'

Alle sejl var sat, da megasuccesen 'Sex and the City' ramte København.
Billede

Invitationen dikterede galla, og gæsterne på den røde løber blev modtaget med Cosmopolitans og Cup Cakes i bedste New Yorker-stil, så de fleste af de kvindelige gæster have fundet cocktailkjolen og stiletterne frem til gallapremieren.

– Vi er en masse piger fra Aftenshowet, som er en tur i byen og nyde filmen. Og vi vil ikke afvise, at der bliver fældet en tåre. Men vi har glædet os rigtigt meget, sagde en festklædt Sisse Fisker, som var i byen med DR-kollegaerne Louise Wolff, Lise Rønne og Lise Mühlhausen.

– Jeg glæder mig til at se filmen. Jeg har set serien sammen med nogle veninder, og det giver altid anledning til grin og tøsefnidder, sagde en festklædt Sofie Lassen-Kahlke i en smuk smaragdgrøn silkekjole sammen med veninden Mathilde Dam Petersen.

Pureheart-designeren Henriette Zobel havde ladet kæresten Henning Daverne blive hjemme og tog i stedet sin velklædte søn Alexander Zobel, 16, med ud at kigge på lårkorte piger.

Helle Thorning-Schmidt nød at have sin mand Stephen Kinnock i Danmark og havde taget ham med til gallapremiere.

Sangerinden Saseline havde overladet babysitterpligten til Frederik Fetterlein og var taget i byen med sin bedste veninde Maria.

– Vi glæder os til se filmen, for vi har boet i New York, fortalte Maria.

Anders W. Bertelsen havde ladet moren, Christina Pind, blive hjemme og passe parrets 12 uger gamle datter, mens han selv tog til galla-premiere med stylisten Mille Bjerglind.

– Vi har ikke fundet navn til lille-pigen endnu, men hun bliver ikke opkaldt efter en af „Sex and the city”-pigerne, fastslog Anders W. Bertelsen.

Benedicte Balling havde en friaften fra reporterjobbet på „Go’ Morgen Danmark” og var klar til tøse-film.

– Jeg har hørt, at der er nogen der dør i filmen, så jeg er klar til Kleenex. Det er en film, jeg har glædet mig meget til, sagde Benedicte, inden hun smuttede ind til Cosmopolians og Cup Cakes.

– Mie er en blanding af den drømmende Carrie og den sexede Samantha. Men hun er nu mest en pæn pige, påstod Lai Yde om kæresten Mie Moltke.

Sommerbrune Charlotte Bircow har fulgt serien og glædede sig til filmen.

– Det er en modig serie, som tager alle mulige emner op, som man ikke lige umiddelbart forventer af en amerikansk serie.

Læs mere om de kendte på herognu.com.