'Gangster Squad' får ny trailer
Filmen 'Gangster Squad' kom med ét på manges læber, da det kom frem, at en skudscene i en biograf skulle klippes ud af filmen, efter massakren til premieren på The Dark Knight Rises i Oregon.
Derefter var premieren på filmen usikker, men nu har den fået en dansk biografdato til januar næste år. Og den anden trailer er netop kommet.
Filmen har Ryan Gosling i rollen som en politibetjent, der må bryde loven for at infiltrere en gangsterorganisation ledet af Sean Penn.
Blandingen af action og gangsterdrama ligner en underholdende cocktail, og Penn gør tilsyneladende sit bedste for at imitere Al Pacinos psykotiske gangsterboss i Scarface.
Rollelisten ser ud til at være filmens stærkeste kort, og ud over de allerede nævnte er Emma Stone, Josh Brolin, Nick Nolte, Giovanni Ribisi og Anthony Mackie med til at levendegøre 40ernes USA.
Gangster Squad får premiere den 17. januar.