Gidseldrama med George Clooney og Julia Roberts
Blændende trailer til Money Monster
Der står Dog Day Afternoon, Bruce Springsteen og mediernes ansvar skrevet ud over den første trailer til thrilleren Money Monster.
George Clooney spiller en aktieekspert, der på direkte tv tages til gidsel af en frustreret Jack O'Connell. Julia Roberts spiller tv-producenten, der enten sidder med sit livs historie eller tragedie på hånden.
Gidseldramaet er instrueret af Jodie Foster, som har erfaring med genren fra den beslægtede Inside Man, hvor hun dog befandt sig foran kameraet.
Money Monster får dansk premiere den 19. maj.