The Godfather Part I & II

Verdens måske bedste film tilbage i biografen
CinemaxX har et tilbud du ikke kan afslå
(© Paramount Pictures)
CinemaxX har i september og oktober repremiere på Francis Ford Coppolas to mesterværker The Godfather (1972) og  The Godfather Part II (1974) i nyrestaurerede og digitale udgaver.

Coppolas rigt tekstureret fortælling om Amerika, set gennem øjnene af et forbrydersyndikat, bliver af mange anset som de bedste film, der nogensinde er lavet.

The Godfather-filmene har altid haft et ældet udseende med et let, blødt og gyldent skær, men trilogien befandt sig i en sørgelig forfatning; beskidt, ridset, knækket og sat sammen med tape og dele af filmen var endda forsvundet.

Paramount Pictures satte i 2007 en restaurering af trilogien i gang. De bedste eksperter har været med til at rense og kalibrere filmene billede for billede og med assistance fra både Francis Ford Coppola og fotografen Gordon Willis, kan filmene atter opleves som nye.

'The Godfather' får premiere i 4K den 30. september i alle CinemaxX-biografer.
'The Godfather Part II' får premiere i 2K den 7. oktober i alle CinemaxX-biografer.

Læs mere om 4K og 2K her.