Gratis film under åben himmel

Månefilm i Kongens Have den 31. juli
'Moon' vises under åben himmel
(© Liberty Films UK)

Elektronisk musik og to film om rejser til Månen er på programmet, når Cinemateket åbner op for deres Open Air-koncept.

Den 31. juli fra kl. 18 kan man tage i Kongens Have i København og nyde lidt elektronisk musik.

Den første månefilm vises kl. 21.45. Der er kortfilmen 'Rejsen til Månen' fra 1902 af Georges Méliès - en film der i øvrigt hyldes i Martin Scorseses Oscar-vindende Hugo.

Kl. 22.00 kan man opleve filmen Moon fra 2009 i ægte fuldmåneskær. Den minimalistiske science fiction-film er nærmest blevet kult på ganske kort tid, og i hovedrollen som astronauten Sam ses Sam Rockwell. 'Moon' er instrueret af David Bowies søn, Duncan Jones.

Det hele er ganske gratis, og mad- og drikkevarer kan købes under arrangementet. Ligeledes er det tilladt selv at medbringe forsyninger hjemmefra.

Læs mere her.