Guillermo del Toro vil skræmme dig med Scary Stories to Tell in the Dark
Se den nye gyser-trailer

Mesterinstruktøren Guillermo del Toro står bag den nye gysende antologi-film, Scary Stories to Tell in the Dark - og her er den endelige rædselsvækkende trailer!
Filmen, der er sammensat af flere små gyserfortællinger, bygger på Alvin Schwartz' populære roman af samme titel. I filmen følger vi konsekvent en gruppe unge mennesker, der via bogen lukker ondskaben ud, og derefter må redde deres hjemby.
Norske André Øvredal (Troldjægeren, The Autopsy of Jane Doe) instruerer og del Toro fungerer som producer.
Scary Stories to Tell in the Dark får dansk premiere den 8. august.