gyserfilm 2020

Kino.dk
(© Kino.dk)

The Invisible Man – premiere den 12. marts
Gyserfilmen handler om den usynlige karakter fra H.G. Wells' roman fra 1897. Her er det Saw- og Insidious-skaber Leigh Whannell, der både skal forfatte og instruere historien. Plottet er ukendt, men bogen handler om en videnskabsmand, der opnår usynlighed, men med den alvorlige bivirkning, at han bliver sindssyg.

Robert Pattinson, Willem Dafoe og et fyrtårn i den sælsomme 'The Lighthouse' 

A Quiet Place 2 - premiere den 19. marts
Efterfølgeren til den populære gyserfilm A Quiet Place udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor verden er blevet ramt af en monster-epidemi, der betyder, at den mindste lyd kan slå dig ihjel. Denne gang vil filmen også undersøge, hvordan epidemien startede, og vil igen have Emily Blunts på rollelisten.

The Hunt – premiere den 16. april
Det satiriske gys ’The Hunt’ handler om 12 fremmede, der vågner nemlig op i en skov uden at vide hvorfor eller hvor de er. Det viser sig dog, at de er udvalgt til at blive jaget af en gruppe af verdenseliten. Alt går dog ikke som forventet.

The Boy 2 - premiere den 16. april
Dette gyser-mysterie er, som titlen antyder, fortsættelsen til The Boy, hvor en barnepige får sig en gedigen forskrækkelse, da hun opdager, at familiens 8-årige dreng faktisk er en dukke. Denne gang flytter en familie ind i the Heelshire Mansion, hvor den unge søn hurtigt bliver venner med den virkelighedstro dukke Brahms.

Antebellum – premiere den 23. april
Gyseren handler om den succesfulde forfatter Veronica - spillet af sangerinde og skuespiller Janelle Monáe – der bliver fanget i en forfærdelig virkelighed. Derfor må forfatterinden nu opklare det hjernevridende mysterium, hun er endt i, før det er for sent.

Saw 9 - premiere den 14. maj
Niende film i gyser-franchisen om seriemorderen John Kramer, vi senest så i Jigsaw i 2017. Filmens handling er endnu ukendt, men den er beskrevet som en "nytænktning og spin-off i den berygtede Jigsaw Killers verden". Det vides endnu ikke, om Tobin Bell vender tilbage i rollen som John Kramer.

Christopher Nolans kommende film 'Tenet' er stadig omgærdet af mystik

Saint Maud – premiere den 4. juni
Den overnaturlige gyserfilm handler kort fortalt om en sygeplejerske, der bliver som besat af at redde sin døende patients sjæl. 

Tenet - premiere den 16. juli
Nyeste projekt af instruktøren Christopher Nolan. Plottet er indtil videre ukendt, men den beskrives som en "event-film" og international spionfilm. Nolan har tidligere stået bag populære og anmelderroste film som The Dark KnightDunkirk og Inception.

The Empty Man - premiere den 6. august
En tidligere politimand kommer på sporet af en forsvunden pige. Manden møder i mellemtiden en hemmelig gruppe, der prøver at tilkalde et overnaturligt væsen.

Escape Room 2 - premiere den 13. august
Efterfølgeren til gyserfilmen Escape Room, hvor seks fremmede mennesker pludselig måtte slippe fri fra mærkelige omstændigheder.

Kristen Stewart på dybt vand i 'Underwater'

Greenland – premiere den 27. august
Gerard Butler har hovedrollen i thrilleren om en familie og deres kamp for overlevelse efter en naturkatastrofe. Instruktøren Ric Roman Waugh har tidligere bl.a. stået bag Snitch og Angel Has Fallen.

The Conjuring 3 – premiere den 10. september
Dette er tredje kapitel i gyser-serien, der startede i 2013 med The Conjuring. De paranormale efterforskere er tilbage, hvor en mand denne gang hævder at have været besat af en dæmon. Udover de tre Conjuring-film foregår bl.a. AnnabelleAnnabelle: Skabelsen og The Nun i samme uhyggelige univers.

Halloween Kills – premiere den premiere den 15. oktober
Morderen Michael Myers er tilbage i sin 12. film efter Halloween fra sidste år. Filmens plot er ukendt, men vil som på den foregående instrueres af David Gordon Green og skrevet i fællesskab med Danny McBride og Scott Teems. Jamie Lee Curtis gentager sin rolle som Laurie Strode.