Her er 3 måder du kan se de 12 Star Wars-film på

Filmmaraton i en galakse langt, langt borte...
Star Wars: The Rise of Skywalker / Walt Disney Pictures ©
(© Star Wars: The Rise of Skywalker / Walt Disney Pictures ©)

Star Wars-universet har gennem flere årtier budt på mange spændende, medrivende og fantasifulde fortællinger. Men hvordan skal man finde hoved og hale i de indtil videre 12 film? Ja, hvilken rækkefølge er det bedst at se dem i?

Vi har derfor lavet den ultimative liste over de 12 film samt de forskellige rækkefølger, man kan se dem i.

Der er dem, som foretrækker at se filmene i kronologisk rækkefølge efter historiens fortælling, mens andre sværger til at se dem i rækkefølgen ud fra filmenes premieredatoer og andre igen ser dem i den mere kontroversielle machete-rækkefølge, den såkaldte The Machete Order.

LÆS OGSÅ: Thor 4-instruktør om sin nye Star Wars-film: Glem alt om Chewbaccas bedstemor

Kronologisk rækkefølge efter historien:

Star Wars: Episode I - The Phantom Menace (1999)

Der hersker politisk uro i galaksen, hvor den onde sith Darth Sidious ønsker at overtage planeten Naboo. De to Jedi-riddere Qui-Gon Jinn og Obi-wan Kenobi skal forhandle en fredsaftale, men bliver udsat for et bagholdsangreb. Da de flygter til Tatooine, møder de Anakin Skywalker, som menes måske at være nøglen til balancen mellem det gode og det onde.

'The Phantom Menace' finder sted hele 32 år før begivenhederne i den første Star Wars-film 'Star Wars: Episode IV - A New Hope' fra 1977.

Star Wars: Episode II - Attack of the Clones (2002)

10 år efter begivenhederne i 'Star Wars: Episode I - The Phantom Menace' er der stadig uroligheder og oprør i republikken. Den nu 19-årige Anakin Skywalker er blevet en selvsikker padawan, som sætter sig for at beskytte senatoren Padmé Amidala efter et attentatforsøg. Anakin gør sig dog en forfærdelig opdagelse, der for alvor skubber ham mod den mørke side.  

'Attack of the Clones' springer 10 år frem i tiden og foregår derfor 22 år før 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

Star Wars: The Clone Wars (2008)

Animationsfilmen 'Star Wars: The Clone Wars' fortæller, hvad der sker mellem 'Star Wars: Episode II - Attack of the Clones' og 'Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith'. Filmen fungerer samtidig som intro til animationsserien af samme navn. Jabba the Hutts søn er blevet kidnappet, hvorfor det nu er op til Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi at undersøge sagen. Dertil får Anakin tildelt en lærling af Yoda, mens han endnu engang må stå ansigt til ansigt mod Grev Dooku.

'The Clone Wars' starter kort efter 'Star Wars: Episode II - Attack of the Clones' slutter og foregår dermed også 22 år før 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith (2005)

Klonkrigene nærmer sig efterhånden sin afslutning. Lederen af det Galaktiske Senat, Kansler Palpatine, er blevet kidnappet, hvorfor Obi-Wan og Anakin endnu engang må på en redningsmission. Presset på Anakin vokser, da det forventes, at han skal skabe balance i galaksen, men hans indre uro og konflikter presser ham fortsat mod mørket.

'Revenge of the Sith' springer tre år frem i tiden fra 'Star Wars: Episode II – Attack of the Clones' og 'Star Wars: The Clone Wars' og foregår derfor 19 år før 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

 

Solo: A Star Wars Story (2018)

'Solo: A Star Wars Story' fortæller charmøren Han Solos baggrundshistorie. Vi følger således Han Solo i hans ungdomsår, hvor vi ser, hvordan han udvikler sig til den selvsikre smugler, som vi møder i Star Wars-filmene fra 70'erne og 80'erne. I filmen møder Han Solo bl.a. sin ikoniske makker Chewbacca, mens han også får sat sine evner som pilot på prøve i en farefuld færd igennem galaksen.

Med 'Solo: A Star Wars Story' springer vi endnu engang frem i tiden og lander cirka 10 år før 'Star Wars: Episode IV - A New Hope' udspiller sig.

Rogue One: A Star Wars Story (2016)

'Rogue One' følger den kriminelle Jyn Erso, som får mulighed for at råde bod på sine tidligere forseelser, da rebellerne vil bruge hende til en farlig mission. Jyn skal stjæle tophemmelige tegninger af et våben, som det galaktiske Imperium er ved at bygge. Jyn begiver sig derfor ud på sit livs største udfordring.

Med 'Rogue One' springer vi endnu engang et årti frem i tidslinjen, hvorfor filmens historie slutter lige før 'Star Wars: Episode IV - A New Hope' begynder.

LÆS OGSÅ: Gyserlegende afslører: Sådan hjalp jeg Mark Hamill med at få sin rolle i Star Wars

Star Wars: Episode IV - A New Hope (1977)

Selvom 'A New Hope' er den første film i franchisen, så fungerer den som det fjerde kapitel i Star Wars-sagaen.

I filmen står Darth Vader i spidsen for det galaktiske Imperium med rumstationen Dødsstjernen svævende faretruende rundt ude i galaksen. På trods af, at Dødsstjernen har våben, der er stærke nok til at ødelægge hele planeter, kæmper en gruppe rebeller imod den onde overmagt, heriblandt Luke Skywalker. Luke - som lige har opdaget, at han besidder The Force aka Kraften - er formentlig nøglen til at bekæmpe det onde Imperium.  

Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back (1980)

I 'The Empire Strikes Back' har oprørerne søgt tilflugt på isplaneten Hoth, hvor de fortsætter deres planer om at bekæmpe Darth Vader, Kejseren og resten af det onde Imperium. Hvad de ikke ved eller forventer er dog det store angreb, Imperiet har planlagt. Det er også i denne film, at vi introduceres til det den ikoniske jedi-mester Yoda, som skal hjælpe Luke Skywalker med at kontrollere Kraften - det inden filmseriens mest ikoniske møde mellem Darth Vader og Luke Skywalker.

'The Empire Strikes Back' finder sted kun tre år efter hændelserne i 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi (1983)

I 'Return of the Jedi' er Han Solo stadig fanget hos Jabba the Hutt. Efter flere forsøg på at redde ham ender både prinsesse Leia, R2-D2, C-3PO og Luke Skywalker også som fanger hos Jabba. Det lykkes dem dog at slippe fri og nu vende tilbage til henholdsvis oprørerne og Yoda. Her kommer Luke til bunds i sin hemmelighedsfulde familiebaggrund og får til opgave at bekæmpe Darth Vader for at overvinde Imperiet og færdiggøre sin træning.

'Return of the Jedi' samler op på historien ét år efter hændelserne i 'The Empire Strikes Back' og dermed fire år efter 'A New Hope'.

 

Star Wars: Episode VII - The Force Awakens (2015)

En ny ondskab truer, da Kylo Ren har tilsluttet sig Den Første Orden, som er opstået efter Imperiets fald. Derfor må både velkendte helte og nye ansigter slå sig sammen i kampen mod det onde. Prinsesse Leia - der stadig leder oprørerne - er på jagt efter sin forsvundne bror Luke Skywalker. Endnu engang kommer en familiehemmelighed frem i lyset, der får fatale konsekvenser.

'The Force Awakens' springer hele tre årtier frem i tiden og foregår derfor 34 år efter 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi (2017)

I 'The Last Jedi' fortsætter Rey, den tidligere stormtrooper Finn og piloten Poe Dameron deres intense kamp mod Den Første Orden og Kylo Ren. Efter Rey fandt Luke Skywalker i slutningen af 'The Force Awakens', vender Luke nu tilbage for at træne hende som Jedi. Efterhånden som Kraften bliver stærkere hos Rey, begynder hun og Kylo Ren at kommunikere med hinanden. Rey overbevises her om, at Kylo kan reddes fra den mørke side.

'The Last Jedi' finder sted lige efter 'The Force Awakens', hvorfor handlingen udspiller sig 34 år efter 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

Star Wars: Episode IX - The Rise of Skywalker (2019)

'The Rise of Skywalker' handler om det endelig opgør mellem Rey og Kylo Ren, der stadig holder med Den Første Orden. Rey fortsætter sin Jedi-træning under oprørernes leder Leia, mens hun og Kylo Ren også stadig har en mental forbindelse - og så dukker der endnu engang gemte familierelationer op. Det endelig opgør mod Palpatine venter forude, når sagaens afslutning står for døren.

Den indtil videre sidste film i sagaen med 'The Rise of Skywalker' finder sted hele 35 år efter 'Star Wars: Episode IV - A New Hope'.

LÆS OGSÅ: Det er slut med nye skuespillere som klassiske Star Wars-karakterer

Udover ovenstående rækkefølge, så kan man også vælge at se den fantasifulde science fiction-saga i den rækkefølge, som filmene er udkommet i. Den er som følger:

Premiererækkefølge:

- 'Star Wars: Episode IV - A New Hope' (1977)

- 'Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back' (1980)

- 'Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi' (1983)

- 'Star Wars: Episode I - The Phantom Menace'(1999)

- 'Star Wars: Episode II - Attack of the Clones' (2002)

- 'Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith' (2005)

- 'Star Wars: The Clone Wars' (2008)

- 'Star Wars: Episode VII - The Force Awakens' (2015)

- 'Rogue One: A Star Wars Story' (2016)

- 'Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi' (2017)

- 'Solo: A Star Wars Story' (2018)

- 'Star Wars: Episode IX - The Rise of Skywalker' (2019)

En af de nyere og mere kontroversielle rækkefølger at se Star Wars-filmene i, er den såkaldte machete-rækkefølge - The Machete Order. Her undgår man bl.a. fuldstændig at se 'Star Wars: Episode I - The Phantom Menace', for i stedet at koncentrere sig fuldt ud om Luke Skywalkers historie, hvorfor man herved bl.a. også undgår den film i sagaen, som mange mener er franchisens dårligste.

Machete-rækkefølgen:

- 'Star Wars: Episode IV - A New Hope' (1977)

- 'Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back' (1980)

- 'Star Wars: Episode II - Attack of the Clones' (2002)

- 'Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith' (2005)

- 'Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi' (1983)

Så kan man desuden vælge at fortsætte med de nyere Star Wars-film efter machete-rækkefølgen. Den er som følger:

 'Star Wars: Episode VII - The Force Awakens' (2015)

- 'Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi' (2017)

- 'Star Wars: Episode IX - The Rise of Skywalker' (2019)