Her er årets nominerede til Danmarks ældste filmpris: Hospitalsdrama er topscorer

I dag har Danske Filmkritikere offentliggjort årets nominerede til Bodil-prisen 2026, som bliver uddelt den 7. marts på Folketeateret i København.
Således kan man se frem til en prisuddeling, der hylder dansk film, men som vanen tro også har et par internationale kategorier på menuen.
Årets topscorer er den spillefilmsdebuterende instruktør Zinnini Elkingtons roste hospitalsdrama Det andet offer med syv nomineringer.
I halen på den finder man familiefilmen Honey og den Oscar-nominerede Pigen med nålen med hver fem nomineringer.
I kategorien Bedste film finder man blandt de fem nominerede også den rørende Hjem kære hjem og den følelsesfine Min evige sommer.
Bodil-prisen er Danmarks ældste filmpris og bliver således i år uddelt for 79. gang, hvor man i festens værtsroller finder skuespillerne Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas.
Årets nominerede til Bodil-prisen 2026:
Bedste film:
- Det andet offer
- Hjem kære hjem
- Honey
- Min evige sommer
- Pigen med nålen
Bedste dokumentar:
- 'Ensom i Tokyo' (Instruktør: Kaspar Astrup Schröder)
- 'Mr. Nobody Against Putin' (Instruktør: David Borenstein, co-instruktør: Pavel Talankin)
- Mors drenge (Instruktør: Jesper Dalgaard)
- 'Testamentet II - Faderen, sønnerne og helligånden' (Instruktør: Christian Sønderby Jepsen)
- 'Walls - akinni inuk' (Instruktør: Nina Paninnguaq Skydsbjerg & Sofie Rørdam)
Bedste hovedrolle:
- Dar Salim, Herkules falder
- Freja Klint Sandberg, Ingen kære mor
- Jette Søndergaard, 'Hjem kære hjem'
- Kaya Toft Loholt, 'Min evige sommer'
- Özlem Saglanmak, 'Det andet offer'
- Selma Sol í Dali Pape, 'Honey'
- Vic Carmen Sonne, 'Pigen med nålen'
Bedste birolle:
- Ann Eleonora Jørgensen, Kærlighedens gerninger
- Birthe Neumann, 'Ingen kære mor'
- Jesper Christensen, 'Honey'
- Lars Brygmann, Det nye år
- Maria Rossing, 'Min evige sommer'
- Mathilde Arcel, 'Det andet offer'
- Trine Dyrholm, 'Pigen med nålen'
Bedste ensemble:
- Den sidste viking (Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Nicolas Bro, Søren Malling og Kardo Razzazi)
- 'Det andet offer' (Özlem Saglanmak, Mathilde Arcel, Trine Dyrholm, Anders Matthesen, Olaf Johannesen, Pernille Højmark, Morten Hee Andersen og Iman Meskini)
- 'Det nye år' (Tuva Novotny, Anders W. Berthelsen, Birgitte Hjort Sørensen, Christian Tafdrup, Lars Brygmann, Daniel Ørum-Hansen og Nikoline Rohold)
- 'Honey' (Selma Sol í Dali Pape, Jesper Christensen, Simon Bennebjerg, Lene Maria Christensen, Wilhelm David Lumholt Hakesberg og Sidsel Boel Kruse)
- 'Ingen kære mor' (Freja Klint Sandberg, Lene Maria Christensen og Birthe Neumann)
Bedste fotograf:
- Jacob Møller, 'Kærlighedens gerninger'
- Mia Mai Dengsø Graabæk, 'Det andet offer'
- Michael Dymek, 'Pigen med nålen'
Bedste manuskript:
- Zinnini Elkington, 'Det andet offer'
- Jakob Weis, 'Det nye år'
- Frelle Petersen, 'Hjem kære hjem'
- Natasha Arthy og Mette Eike Neerlin, 'Honey'
- Magnus von Horn og Line Langebek, 'Pigen med nålen'
TV 2 Talentprisen:
- Emma Lagrelius, klipper, 'Min evige sommer' og Det sidste paradis på jord
- Jakob Strandgaard, lyddesigner, 'Det andet offer'
- Mathias Broe, instruktør, Sauna
- Sámal A. Hansen, skuespiller, 'Det sidste paradis på jord'
- Signe Krab Nyman, production designer, 'Sauna' og 'Kærlighedens gerninger'
Bedste engelsksprogede film:
- A Real Pain
- Babygirl
- One Battle After Another
- Sorry, Baby
- The Brutalist
Bedste ikke-engelsksprogede film:
- Drømme
- Flow
- I'm Still Here
- Kærlighed
- The Love That Remains








