Her kan du se årets Oscar-vindende film i biografen

Vil du gerne være med i snakken om den populære ’Parasite’ men nåede ikke at se den inden Oscar-showet? Heldigvis går mange af de prisvindende film stadig i biografen, og du kan få et overblik over dem her.
Læs også: Oscar 2020 - De bedste og værste øjeblikke
Den koreanske film var den helt store vinder til årets Oscar-show. Filmen af Bong Joon-ho vandt hele 4 priser – Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Originale Manuskript og Bedste Internationale Film. Sejren er den første til en ikke-engelsksproget film, og den har betydet, at 'Parasite' bliver vist i endnu flere biografer herhjemme.
Det britiske krigsdrama stod til at være favoritten til prisen for Bedste film inden showet, men selvom den ikke vandt denne pris, lykkedes det alligevel at få priserne for Bedste Fotografering, Bedste Visuelle Effekter og Bedste Lydmiks med hjem.
Once Upon a Time… In Hollywood
Quentin Tarantinos hyldest til 60’ernes filmbranche vandt priserne for Bedste mandlige birolle og Bedste production design. Filmen vises kun ét sted i landet men hele ugen.
Wroooom! Filmen om Le Mans-løbet i 1966 blev anerkendt for dens suveræne lyd, da den vandt prisen for Bedste lydredigering. Derudover vandt den for Bedste klipning.
Prisen for Bedste adapterede manuskript gik til Taika Waititi for hans satire-portrættering af en Hitlerjugend-dreng under 2. Verdenskrig, der har en usnylig ven: Nemlig selveste Hitler.
’Joker’, der fortæller oprindelseshistorien bag Batmans ærkefjende, er et kæmpe hit blandt publikum og især Joaquin Phoenixs præstation af Jokeren roses. Derfor var det ingen overraskelse, da Phoenix vandt prisen for Bedste mandlige hovedrolle. Derudover vandt filmen ’Bedste originale score’.
Skuespillerinden Charlize Theron er næsten ikke til at genkende i ’Bombshell’, og det er netop i kategorien Bedste makeup og hår, at filmen har vundet en pris. Filmen har dansk premiere d. 27. februar.
Parasite





