Hollywood-stjerne er ukendelig i årets (måske) vildeste transformation
Den Oscar-vindende Hollywood-stjerne Helen Mirren står bag årets måske vildeste transformation som den tidligere israelske premiereminister Golda Meir i dramaet Golda.
Filmen følger Meir under Yom Kippur-krigen i 1973, hvor hun må stå i spidsen for Israel under en nervepirrende krise. 'Golda' havde verdenspremiere på filmfestivalen i Berlin, Berlinalen, tidligere i år, hvor kino.dk var til stede under pressekonferencen.
LÆS OGSÅ: Kan du genkende dem? 10 skuespillere i vilde forvandlinger
Hovedrollepræstationen kan sammenlignes med Gary Oldmans Oscar-vindende rolle i Darkest Hour, hvor han spillede Winston Churchill. Mirren er nemlig også næsten ukendelig som Golda Meir i en imponerende fysisk transformation.
På en pressekonference i Berlin tilbage i februar fortæller Helen Mirren om sin fysiske transformation, der tog hele 4 timer at realisere hver dag under optagelserne.
- Ja, jeg havde make-up på. Åbenlyst.
Helen Mirren i 'Golda'/'Fast & Furious 9' © Scanbox/UIP
- Det var et fantastisk make-up-hold. To unge kvinder der var fuldstændig fantastiske. Og kostumerne var også utrolig vigtige. De elementer er vigtigt lige meget hvilken karakter, du spiller.
Instruktøren Guy Nattiv fortalte også, hvordan han slet ikke så Helen Mirren ude af kostume i de 35 dage, hvor de optog. Mirren var nemlig den første til at ankomme og den sidste til at gå hjem, da det tog timevis både at komme i og ud af sit kostume og sin make-up.
Udover den fysiske transformation fortalte Mirren også, at hun har set Anne Bancroft og Ingrid Bergmans fortolkninger af Golda Meir som forberedelse udover sin generelle research til rollen.