Hostel-instruktør om sin nye gyser: "Folk synes, at vi er gået for langt…"

Eli Roth brød igennem med den blodige Cabin Fever i 2004, men skabte for alvor overskrifter, da han hans tortur-film Hostel og Hostel 2 ramte biograferne.
Efter et par mere blodfattige film er filmskaberen nu tilbage i den splattede genre, når han her i november er aktuel med slasher-filmen Thanksgiving.
Filmen er egentlig baseret på en falsk trailer til Robert Rodriguez og Quentin Tarantinos Grindhouse-film ’Planet Terror’ og ’Death Proof’. Men nu 16 år efter er projektet blevet realiseret.
’Thanksgiving’ følger en ny mystisk morder, der er inspireret af den amerikanske højtid, der også lægger navn til filmen.
Med kaldenavnet ”John Carver” slår han sine ofre ihjel én af ad gangen. Det viser sig dog, at han har en større og mere ondskabsfuld højtidsplan i ærmet.
Eli Roth lover i et nyt interview med GameRadar+, at filmen ikke vil skuffe. Den har fået en ”hård R-rating” i USA, der betyder, at den smækfyldt med blod, drabelige mord og brutale optrin.
Instruktør siger, at han er yderst tilfreds med den udgave, som lander i biograferne, og han ved, hvad der forventes af ’Thanksgiving’:
- Morderne skal være utroligt tilfredsstillende. Det skal være virkelig uhyggeligt og virkelig sjov.
- Vi har holdt et par visninger [af filmen], hvor der var skrig, klapsalver, jubel, folk, der synes, at vi var gået for langt…
Det lyder altså til, at Eli Roth er tilbage i sine vante gænger, når det kommer til ekstremt gys.
På rollelisten til filmen finder man bl.a. Patrick Dempsey, Gina Gershon og en række unge talenter.
Se trailer til 'Thanksgiving' herunder.