Hvordan animerer man?

Sådan er 'Den kæmpestore bjørn' blevet til
Animation one on one
(© Copenhagen Bombay)
Den aktuelle danske animationsfilm, Den kæmpestore bjørn, konkurrerer i øjeblikket på Berlin filmfestivalen om Krystalbjørnen i sektionen med film for børn, Generation Kplus.

Kino.dk fik i denne anledning en snak med filmens producer, Petter Lindblad, om hvordan man egentlig laver en animationsfilm.

Lindblad forklarer:

”At lave animationsfilm tager lang tid, fordi man bygger det op i mange lag, først laves et storyboard, så en animatic, dernæst kommer 3D eller 2D-animationen og sidst skal det hele renderes og korrigeres, så det hænger sammen. Det kaldes for compositing”.

Storyboard
En scene som ’Bjørnens jagt af jægeren’ (herunder), starter med at manuskriptet tegnes ud i et såkaldt storyboard. Dette er en slags grov tegning af, hvordan billedet skal se ud - hvad skal være med, hvordan skal dramatik og action bygges op visuelt?

Animatic
Næste trin er at lægge en hel masse storyboards sammen og klippe dem til en grov version af filmen - det man kalder en Animatic. Nu ser man for første gang, hvordan timingen i filmen fungerer, og man arbejder ofte i mange volter (laver sekvenser igen på nye måder) for at komme frem til den rigtige fortælling.

3D og 2D
I eksemplet nedenunder har vi sprunget over selve opbygningen af karaktererne, som sker i et 3D-animationsprogram, der giver dem det “skelet”, som animatorerne bruger for at give liv til alle figurer.

Ligesom med karaktererne bygger man nemlig også miljøerne op i flere lag, med forgrund, mellemgrund og baggrund. I ’Den kæmpestore bjørn’ bruges 3D-elementer sammen med malede 2D-elementer. Dvs. det ikke er 3D som i stereoskopisk - brillefilm - vi taler om.

Rendering og compositing
Når alle element er animeret, lyssætter man elementerne og “renderer” ud i billeder. Computeren beregner, hvordan ting vil se ud baseret på animation, teksturer og det lys, man har givet scenen.

Det sidste trin er så at lægge alle disse lag sammen og korrigere ting som farver, skarpheds, dybte, hvad skal ligge foran og bagved hvilke elementer etc. Det kaldes for compositing. En lang proces, som efter meget arbejde ender med at blive en scene i en film!


Se klippet nedenunder, der viser processen lunhurtigt (bemærk, klippet er uden lyd).