Instruktør reagerer på at have verdens mest sexede mand med i sin nye gyser

Da Patrick Dempsey tidligere på ugen blev udnævnt "verdens mest sexede mand" var det perfekt timing. Senere på måneden kan den 57-årige stjerne nemlig opleves i de danske biografer.
Det sker i gyserfilmen Thanksgiving - og for at fuldende den gode timing. Så kom nyheden om Dempsey ud samme dag, som vi skulle tale med instruktøren bag, Eli Roth.
Og vi kunne selvfølgelig ikke dy os for at lykønske ham med at have "verdens mest sexede mand" med i sin nye film.
Se Eli Roths reaktion i videoen nederst i artiklen.
Først joker Roth med, at det er kollegaen, Rick Hoffman, der også medvirker i 'Thanksgiving', som er løbet med æren som den mest sexede mand.
Men fortsætter så:
-Vi fik lige skruet op for varmen med Patrick Dempsey. Vi fandt alle sammen ud af det kl. 21.30. Jeg talte med ham 15 gange i går, og han nævnte det aldrig. Utroligt. Han er virkelig god til at holde på hemmeligheder.
-Men det er fedt, for nu har vi licens til at torturere ham med det resten af livet.
'Thanksgiving' foregår et år efter, at et Black Friday-udsalg er gået drabeligt galt, og en person - klædt ud som byens grundlægger John Carver - begynder at slå folk, der var involveret, ihjel én ad gangen.
På rollelisten finder man altså Patrick Dempsey som byens lokale politimand, der kommer på overarbejde - mens rollelisten bl.a. også indtages af en række unge, nye talenter.
Se vores første interview-bid med Eli Roth herunder - mere følger tættere på premieren, hvor instruktør bl.a. fortæller om sine egne favorit slasher-film og sit eget favorit kill i 'Thanksgiving'.