Interview med Ginny Weasley
Bonnie Wright minder i virkeligheden måske mere om Hermione, men i Harry Potter-filmene spiller hun Ginny Weasley
Ron Weasleys lillesøster Ginny begynder som en meget lille karakter i det store Harry Potter-univers, men hendes betydning for vores helt kan ikke undervurderes. De to udvikler i ’Harry Potter og Halvblodsprinsen’ et kærlighedsforhold, som Harry desværre bliver nødt til at ende for at kunne besejre Voldemort. Skuespilleren Bonnie Wright (19) virker selvsikker og velformuleret trods sine blot 19 år, og derved minder hun faktisk mere om Hermione end Ginny.
En stor del af dit liv har gået med at indspille disse Harry Potter-film. Hvordan har de sidste ti år været for dig?
Mens man filmer, lægger man ikke mærke til noget, men når man ser tilbage, bemærker man alle detaljerne. Det har været fantastisk at se, hvordan kæden er blevet samlet hen ad vejen. Men det er klart, at det er det største, der er sket for mig, og det vil altid være en del af mig. Og Harry Potter-sagaen bliver en del af historiebøgerne.
Hvad er dit bedste minde fra optagelserne?
Jeg husker tydeligt, da jeg trådte ind på settet første gang. Det var hundekoldt, og jeg havde ingen idé om, hvordan man laver film, og hvad de alle sammen talte om. Nu kan jeg se tilbage på den rejse, hele holdet har været igennem, og det er fantastisk at se det hele eksplodere i de to sidste dele.
Ginny bliver Harry Potters store kærlighed allerede i sjette film. Hvordan er det at være kæreste med en af de mest eftertragtede teenagere i verden?
Jeg må jo bare tænke, at det er Ginny og ikke mig, der er kæreste med helten. Det er en virkelig dejlig oplevelse at lægge det kærlighedsmæssige aspekt til min karakter, og det er spændende set med en skuespillers øjne. Det er sjovt at følge karakterens udvikling, nu hvor Ginny har været så stor en del af mit liv de sidste ti år.
Hvorfor tror du, at Ginny falder for Harry?
Jeg tror, at det gælder for både Harry og Ginny, at de finder hinanden på en usædvanlig måde. Harry bliver taget ind i Weasley-familien, og de bliver en slags søskende til at begynde med. De ser hinanden som venner, men i den sjette film begynder de at se på hinanden med andre øjne. Hun ser ham ikke som denne frelserfigur, men i stedet som den, han virkelig er. Hun viser sin voksne side i løbet af den første del af ’Dødsregalierne’, hvor hun lader ham fortsætte sin mission.
Hvad vil du nu, hvor du ikke længere skal indspille Harry Potter-film?
Jeg har altid elsket skolen og at studere, så det vil jeg blive ved med at gøre. Jeg studerer tv- og filmproduktion, og jeg elsker alt det kreative ved film: instruktion, manuskriptskrivning, skuespil, kameraføring. Det er et langt mere kreativt end teknisk fag.
Twilight-serien er ligesom Harry Potter baseret på populære bøger. Hvordan ser du forskellen på de to kæmpemæssige fænomener?
Det er to helt forskellige historier. Personligt synes jeg, at ’Harry Potter’ er meget rigere end ’Twilight’. De har forskellige kvaliteter og mytologier. Publikum til Harry Potter er børn, midt imellem og voksne. Det er en bredere målgruppe, men det er også to forskellige kulturer, de appellerer til.
Bonus-info:
Bonnie Wrights yndlingsbog er ’Dubliners’ af James Joyce. Ud over Harry Potter-bøgerne læser hun aldrig eventyr eller fantasy.