Interview med Nikolaj Steen

"En roadmovie gennem Danmark ville tage 20 minutter," fortæller 'Oldboys'-instruktøren
Nikolaj Steen under optagelserne på 'Oldboys'
(© Fredric Alm)
Nikolaj Steen er den 25. december aktuel med Oldboys - skuespilleren og musikerens første film som instruktør - hvor pedellen Vagn (Kristian Halken) efterlades af sit fodboldhold på en tankstation, og i stedet kommer på en uventet biltur gennem Sverige i selskab med Robert Hansen.

Er meget i filmen improviseret? Dialogen er meget realistisk og spontan.
Nej, det hele er skrevet på forhånd, men inspirationen til jargonen kommer fra engang i 1994, hvor jeg var på turne med min fars orkester.

Vi sad 14 dage i en bus med gamle mænd, der råbte og skreg som tosser, og inspirationen er taget fra de her oplevelser. Vagns historie er faktisk baseret på Sanne Salomonsens gamle keyboardmand, der var svensker, og som den allerførste dag på turneen blev glemt på en tankstation!

Og stemningen fra en turnébus kan overføres til et oldboyhold på tur i Sverige?
Ja, når mænd er væk fra deres koner og arbejde i en weekend, er det øl, fisse og hornmusik. Det er skønt med to dage, hvor de har lov til at være sig selv, prutte og gøre alle de her ting, man nu gør som mand.

Man kan næsten lugte fodboldstøvlerne i omklædningsrummet.
Præcis - og de har kendt hinanden i hundrede år, og spillet sammen siden de var 16. Vagn er en af de nye, fordi han kun har spillet der i 24 år.

Hvorfor valgte du Kristian Halken til rollen som Vagn?
Jeg synes, at han er et helt fantastisk dobbeltsidet talent, både en karakterskuespiller og en typisk birollekarakter. Så jeg tænkte på manden, man altid glemmer og overser. Der er ingen, der ved, hvem Kristian Halken er, men når man ser ham, siger man ”Nåh ja, ham kender jeg godt og har set i 1.000 film”. Han er jo med i vildt mange film. Men aldrig som hovedrolleindehaver.

Havde du planlagt en lille rolle til dig selv i filmen?
Overhovedet ikke, men vi havde ikke nogen til at spille rollen, og så måtte jeg hoppe ind. Jeg var selvfølgelig den mest uprofessionelle. Jeg tror, vi måtte tage scenen om seks gange, fordi jeg hele tiden begyndte at grine.

Hvorfor springer du ud som instruktør?
Jeg spillede med på min første plade, da jeg var 14 år og har aldrig rigtig lavet andet end musik, men jeg har en stor forkærlighed for film. Jeg har sikkert arvet det fra min far, som har en hel væg fyldt med filmbøger, og min mor var jo skuespillerinde.

De vidste begge alt om amerikanske film, som nu også er blevet min søsters og mig passion. Altså fede film i det hele taget, og dem er der jo kommet en del af fra USA siden 30’erne. Det har altid været en stor vision for mig at lave en film selv, og nu havde jeg muligheden.

Filmen ligner til tider en amerikansk roadmovie - er det en pointe?
Nej, men den er jo lavet i Sverige, fordi en roadmovie gennem Danmark ville tage 20 minutter. Det ville også gøre det mere interessant, hvis hovedpersonen blev glemt i et fremmed land - også selvom det bare er Sverige. Og man får meget foræret af naturen.

Hvilke film er inspirationen for 'Oldboys'?
Jeg er inspireret af mange film. Jeg er utrolig inspireret af Alexander Payne, der har lavet ’About Schmidt’ og ’Sideways’, og så er jeg meget vild med 'As Good as It Gets' og 'American Beauty'.

Man kan vel også godt kalde 'Oldboys' for hverdagsrealisme, uden at det skal lyde som noget af Mike Leigh eller Ken Loach?
Jeg har personligt set mange fremragende socialrealistiske film, men de film, hvor jeg også trækker på smilebåndet nogle gange og kan se mig selv i, er de film, der har givet mig mest. Fx den generation af typiske engelske film som 'The Full Monty' og 'Brassed Off', der kom for 10-15 år siden.

Filmen har musik af Tina Dickow – var det nemt at overtale hende til det?
Det var vigtigt for mig, at finde en til musikken, som jeg har musikalsk respekt for, og det har jeg for Tina. Jeg hørte hende første gang optræde til en hyggekoncert, engang jeg underviste som gæstelærer på konservatoriet.

Hun har vel været 19-20 år, og jeg var helt rystet over hendes kæmpe talent, og da jeg skulle vælge én til at komponere score til filmen, måtte jeg bare spørge hende. Jeg tænkte, at hun ville være helt perfekt til jobbet. Så jeg skrev en mail til hende. Hun havde lige været i biografen, hvor hun netop havde tænkt, at hun simpelthen så gerne ville prøve at lave musik til en film.

Læs mere om Oldboys og se traileren