James Bond kandidater

Daniel Craig er klar til at lægge pistolen på hylden, og det efterlader det store spørgsmål om hvem, der får den store ære af at påtage sig 007-navnet. Craig holder rekorden som skuespilleren, der har spillet Bond i længst tid, så der er store forventninger til hans efterfølger.
Da No Time to Die-produeren Barbara Broccoli har udtalt, at de er åbne for at caste den nye Bond uanset køn og etnicitet, åbner det for en lang række muligheder for håbefulde skuespillere, der ser sit snit til at spille en af filmhistoriens mest ikoniske roller.
Både fans og bookmakere har i årevis spået, hvem der bliver den nye Bond, og deres bud skifter konstant. Da der endnu ikke er offentliggjort nogen hints, er det udelukkende gæt indtil videre.
Indtil holdet bag James Bond finder den nye superagent, kan du se Daniel Craig som agent 007 for sidste gang i den 25. Bond-film No Time to Die, der får premiere d. 12. november 2020.
Du kan få et overblik over, hvem der er med i kampen om at få den eftertragtet rolle nedenfor.
Aidan Turner
En af Bookmakernes nye favoritter er den 34-årige Poldark-skuespiller fra Irland. Nogen tyder på at TV-stjernen kunne få sit helt store gennembrud i filmbranchen som den nye Bond. Han er ikke helt ny indenfor franchises, da han medvirkede i alle Hobitten-filmene som Kili, og med hans stigende popularitet som Ross Poldark er hans chance god. Dog kan det være et benspænd, at han er kendt som TV-skuespiller og ikke filmstjerne.
James Norton
Hvis du spørger bookmakerne og Diane Keaton så er James Norton født til at være James Bond. Keaton og Norton medvirkede begge i ’Hampstead’ og i et interview nævnte Keaton, at Norton både var sexet, god til skuespil og klog. Mange deler samme holdning som Keaton, så chancerne for, at den næste Bond kommer til at hedde James Norton, er gode.
Tom Hardy
En af tidens mest populære skuespillere er selvfølgelig med i kampen, og han har oddsene med sig. Hardy har både fysikken og populariteten til at spille Bond og han har ikke selv udelukket, at det kunne være en mulighed.
Richard Madden
Efter sin rolle i ’Bodyguard’ er Richard Madden blevet en af storfavoritterne til at overtage den ikoniske rolle. Han har bevist sit værd i en lignende rolle, så han vil være et oplagt valg. Blandt fans er han også meget populær. Han har før udtalt, at han ikke regner med at skulle spille Bond, men da valget ikke er truffet endnu, er det ikke sikkert.
Tom Hiddleston
Selvom Hiddleston har fået opbygget en stor fanbase efter sin optræden i Marvel-universet, er det alligevel ud fra Susanne Biers ’The Night Manager’ at folk bedst kan forestille sig Hiddleston som Bond. Det kan dog være en ulempe, at han allerede er en del af en stor franchise, og dermed nok ikke vil blive castet som Bond. Siden Barbara Broccoli efter sigende udtalte, at han ikke er, hvad hun leder efter, er hans chancer faldet drastisk.
Lashana Lynch
Hvis Bond skal spilles af en kvinde for første gang, så står det til at blive Lashana Lynch, der får den revolutionerende mulighed. Efter at det blev annonceret, at en kvindelig agent skal være med i ’No Time to Die’ begyndte rygterne at sprede. Det er dog fastslået at hun overtager James Bonds agent nummer 007, hvilket ikke er ensbetydende med, at hun bliver den nye James Bond.
Henry Cavill
Fra Supermand til Bond, den dengang 22-årige Henry Cavill gik til ’Casino Royale’ audition i 2005 og endte med at være en af de sidste i kampen om rollen som James Bond. Som bekendt fik han ikke rollen, men måske har han chancen denne gang. Hans popularitet er steget betydeligt siden dengang, og han har fysikken til det, hvilket han fik fortalt i 2005, at han skulle arbejde på. Cavills navn er dog ikke højst på bookmakernes liste længere.
Michael Fassbender
Ifølge Fassbender selv, er han langt fra den perfekte i rollen som Bond. Han er for gammel og ikke den rigtige, nævnte han engang i 2016. Det har dog ikke stoppet bookmakerne fra at drømme. Den 43-årige skuespiller kan dog have ændret holdning siden, han sidst blev spurgt om det, så mon ikke han ville overveje det, hvis chancen bød sig.
Cillian Murphy
En af de mere utraditionelle bud er Peaky Blinders-skuespilleren Cillian Murphy. Han blev glemt lidt men er kommet stærkt igen som en af favoritterne. Murphy er dog ikke selv sikker på, hvorvidt han har en chance, men han er stolt over blandt favoritterne.
Jamie Bell
Den tidligere barnestjerne, der senest kunne ses i Elton John biopic ’Rocketman’ har spillet lidt af hvert i sin karriere, og rollen som agent virker ikke helt urealistisk. Han har tidligere udtrykt, at han vil være beæret over at spille Bond, og hans chancer er gode. Han er dog ikke så populær som mange af hans modstandere, men det er ikke nødvendigvis dårligt.
Damian Lewis
Den populære Homeland-skuespiller var især en af favoritterne for nogle år siden, men nu er den 47-årig Lewis ved at være til den ældre side i forhold til at starte som James Bond om nogle år. Derfor er hans chancer mindsket siden gætterierne startede, men han er dog ikke helt ude af spillet.
Sam Heughan
Den skotske skuespiller har fået pigehjerter til at banke siden 2014, hvor han fik sit gennembrud i serien ’Outlander’. Selvom den historiske dramaserie er langt fra Bonds hæsblæsende verden, er han alligevel en af fanfavoritterne. Han er dog ikke kendt for meget andet end ’Outlander’, så hvorvidt han er populær nok er svært at bedømme.
Idris Elba
Idris Elba har længe været øverst på listen over mulige James Bond-skuespillere og det kommer ikke som en overraskelse. Han er talentfuld, har det rigtige look og er vellidt. Elba har dog selv udtalt, at han nok ikke bliver den næste James Bond. Ligesom Damian Lewis har han sin alder imod sig.
Gillian Anderson
X-files-skuespillerinden har selv været med til at styrke rygtet om, at hun skal spille den nye kvindelige James Bond. Efter at fans begyndte at gætte hvilken skuespillerinde, der vil være perfekt som den nye agent, skrev hun på sin twitter ”It’s Bond. Jane Bond”. Umiddelbart er hendes chancer ikke så gode, men hvis der bliver en kvindelig James Bond, er hun en af dem på toppen af listen.
Emily Blunt
Efter at Blunt jokede med, at hun troede, at hun fik tilbudt rollen som James Bond, da hun fik opkaldet om Mary Poppins, har hun været en fanfavorit. Godt nok en lidt urealistisk favorit, men hvis James Bond bliver en kvinde, er hun den første til at melde sig på banen.