Jane Austen-klassiker får ny filmatisering: Nu er den kendte hovedrolle fundet

Efter at have spillet hovedrollen i Hvor flodkrebsene synger, er Daisy Edgar‑Jones nu klar til at være omdrejningspunkt i endnu en filmatisering af en berømt bog - denne gang som hovedrollen Elinor i en ny filmudgave af Jane Austens Fornuft og følelse.
Den BAFTA-nominerede Georgia Oakley vil instruere filmen efter manuskript af bestsellerforfatteren Diana Reid.
Oprindeligt udgivet anonymt under navnet 'By A Lady' fortæller Austens roman historien om søstrene Elinor og Marianne Dashwood på deres færd gennem kærlighed, tab og økonomisk usikkerhed midt i det 18. århundredes samfundsforventninger i England.
Romanen er stadig en hjørnesten i engelsk litteratur og den første af mange klassikere fra Austens hånd.
Edgar‑Jones delte nyheden om sin castning på Instagram ved at poste et billede, hvor hun holdte et tydeligt brugt eksemplar af bogen. Se opslaget i bunden af artiklen.
'Fornuft og følelse' er blevet filmatiseret flere gange, måske mest kendt i form af 1995-versionen instrueret af Ang Lee. I den version spillede Emma Thompson Elinor, mens Kate Winslet portrætterede Marianne, Alan Rickman Colonel Brandon og Hugh Grant Edward Ferrars.
Det bliver produktionsselskabet Focus Features, der vil stå bag filmen. De har tidligere produceret to andre Austen-filmatiseringer i form af 2006‑versionen af Stolthed og fordom med Keira Knightley og Matthew Macfadyen samt Emma fra 2020 med Anya Taylor‑Joy i titelrollen.

Daisy Edgar‑Jones er bedst kendt fra film som Twisters og den førnævnte 'Hvor flodkrebsene synger', og blev BAFTA‑ og Golden Globe‑nomineret for sin hovedrolle sammen med Paul Mescal i serien 'Normal People'.
Premieredatoen for den nye 'Stolthed og fordom' er endnu ikke offentliggjort.