Julens premierefilm

Seks film fik premiere 1. juledag
Robert Downey Jr. i 'Sherlock Holmes'
(© Sandrew Metronome)
Klik på titlen for at læse mere, se traileren eller købe/bestille billetter.

Sherlock Holmes
Guy Ritchie ('Snatch') genfortolker Arthur Conan Doyles legendariske karakter.

Robert Downey Jr. er mesterdetektiven Sherlock Holmes, og Jude Law er hans pålidelige kollega Dr. Watson. Tilsammen er makkerparret oppe imod den mystiske Lord Blackwood, som planlægger et dødbringende plot, som kan ødelægge hele landet.

Oldboys
'Oldboys' er en komedie om den midaldrende, selvudslettende Vagn, hvis liv tager en vild drejning, da Old Boys-holdet glemmer ham på den årlige fodboldtur til Sverige.

Vagn må derfor selv forsøge at indhente bussen, men en kikset tankstationsrøver (Robert Hansen) tilbyder en hjælpende hånd.

Alvin og de frække jordegern 2
Popsensationerne Alvin, Simon og Theodore tager tilbage til skolebænken for at bevare skolens musikundervisning, hvilket kun kan ske ved at vinde den store musikkonkurrence.

Det bliver dog ikke nemt, da de tre syngende, smukke pige-jordegern, "The Chipettes", giver dem kamp til stregen.

The Imaginarium of Doctor Parnassus
Terry Gilliams har instrueret denne film, som blev Heath Ledgers sidste, og som både har Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell på rollelisten.

For mange tusinde år siden indgik Dr. Parnassus en pagt med djævelen imod udødelighed og ungdom. Til gengæld skal djævelen have hans datter den dag hun fylder 16 år. Årene er nu gået, og i desperation indgår Dr. Parnassus endnu et væddemål for at redde sin datter.

Old Dogs
Robin Williams og John Travolta spiller to gamle venner, der uden varsel får ansvar for et 7-årigt tvillingepar, mens de forsøger at lave deres livs bedste handel.

De to ungkarle får mere end nok at se til med at styre møgungerne, mens de samtidig forsøger at få deres liv på ret køl.

Koncerten
I dette tragikomiske drama følger vi viceværten Andrei, der engang var en af Ruslands mest feterede dirigenter

Ved et tilfælde ser Andrei en invitation til en storslået koncert. Han griber chancen og kaster sig ud i at samle sit gamle orkester igen.