Julens premierefilm
![Tre af de syv psykopater i 'Seven Psychopaths'](https://api.kino.dk/sites/kino.dk/files/styles/isg_focal_point_1156_651/public/primary-pictures/seven-psychopathsnyhed.jpg?h=d9aeae59&itok=_deC1Mdc)
Klik på en titel for at læse mere, se trailer eller bestille billetter.
Life of Pi
Filmen er baseret på Yann Martels roman 'Pi's liv'. Da et skib går ned under en gigantisk storm på rejsen fra Indien til Canada, er det tilsyneladende kun Pi, der overlever, imens hele hans familie og alle dyrene fra deres medbragte zoologiske have synker mod havets bund. Pi må nu forsøge at oveleve på det store hav med kun én rejsefælle: en bengalsk tiger. Filmen vises i 2D og 3D.
Max Pinlig på Roskilde
I den trejde ungdomsfilm om Max er titelkarakteren fyldt 16 år. Han er på vej til at blive voksen og har fået en stor trang til frihed. Derfor higer efter at tage på Roskilde Festival for første gang, men mor siger klart nej! Han trodser alle formaninger og kaster sig ud i det vilde festivalliv.
Seven Psychopaths
I komedien 'Seven Psychopaths' kommer manuskriptforfatteren Marty (Colin Farrell) grueligt galt afsted. Ved en fejltagelse blandes Marty ind i en kidnapning af gangsteren Charlies (Woody Harrelson) elskede Shih Tzu-hund foretaget af Martys skøre venner Billy og Hans (Christopher Walken og Sam Rockwell). Filmen er instrueret af manden bag 'In Bruges'.
2 Days in New York
Den smarte radiovært og journalist Mingus (Chris Rock) og hans franske kæreste, fotografen Marion (Julie Delpy), bor i en hyggelig lejlighed i New York med en kat og sammenbragte børn fra tidligere forhold. Men freden bliver udfordret, da Marions familie kommer på besøg.
Find Nemo 3D
Repremiere i 3D på Pixars elskede nyklassiker 'Find Nemo'. I filmen skal klovnefiske Marlin finde sin søn Nemo, der holdes fanget i et akvarium i Sidney. Filmen vises med dansk tale.
Isblomstens hemmelighed
I den animerede, danske familiefilm 'Isblomstens hemmelighed' følger vi Svindel første gang, han forsøger at trylle. Ved et uheld kommer han til at skyde oldefars tryllestav langt ind i de grønne ærters dal, hvor han møder Fup, der ændrer hans livsanskuelse.
Timmys jul
Det er juleaften i børne, og Timmy og hans venner er meget spændte. De skal lave juledekorationer, vælge et juletræ, skrive breve til Julemanden og poste dem i deres egen julepostkasse! Alle har travlt med deres juleforberedelser, så travlt, at de ikke bemærker snestormen, som raser udenfor. Den animerede familiefilm er produceret af folkene bag 'F for får' og 'Walter og Trofast'.