Karakterplakater til 'En kongelig affære'

Nu er de første karakterplakater til 'En kongelig affære' blevet offentliggjort. Og de lover godt for det kommende historiske drama.
Filmen foregår i starten af 1770erne, hvor Christian VIIs tyske livlæge Johann Struensee havde en passioneret affære med Caroline Mathilde, den engelskfødte dronning af Danmark.
Vi kan udlede to ting fra plakaterne: For det første fanger de ånden fra klassisk portrætkunst med patina og selve karakterernes opstillede positur.
For det andet understreges trekantsdramaet ved at vise de tre hovedkarakterer på hver deres plakat - Mads Mikkelsen som Struensee, Alicia Vikander som Caroline Mathilde og spillefilmdebutanten Mikkel Følsgaard som Kong Christian VII.
Filmen er instrueret af Nikolaj Arcel (Kongekabale).
En kongelig affære får premiere den 29. marts 2012.