Kasseret Lizard-design afsløret

I Spider-Man 2 (2004) er vores helt (Tobey Maguire) oppe imod Doctor Octopus (Alfred Molina). Men det kunne meget vel have været en helt anden skurk, Spider-Man skulle bekæmpe.
Nyligt afslørede koncepttegninger afslører, at instruktøren Sam Raimi havde Lizard i tankerne til filmens skurk. Tegningerne og skurken blev i sidste ende kasseret og erstattet med Doc Ock, men viser, hvordan Raimi havde forestillet sig Lizard.
I Marc Webbs The Amazing Spider-Man endte The Lizard (Rhys Ifans) med at være hovedskurken, og som vi kan se, var Raimis design ikke lang fra reboot-filmens Lizard (nederste billede).
The Amazing Spider-Man 2 får premiere den 1. maj 2014, men her er det Electro, der bliver filmens skurk.
Constantine Sekeris' kasserede koncept-design til 'Spider-Man 2'
Koncept-design til The Lizard i 'The Amazing Spider-Man'