Kermit interviewer Jack Sparrow

Frøen var til premiere på 'Pirates 4'
Den grønne Jack Sparrow
(© Disney)
Bølgerne går højt, når kaptajn Jack Sparrow og besætning snart går i land i alverdens biografer.

Selv den feterede Muppet-karakter Kermit er fan og var derfor mødt op for at interviewe stjernerne, da ’Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand’ havde gallapremiere i selveste Disneyland.

Johnny Depp, Penélope Cruz, Keith Richards og andre kendisser fik sig her en snak med frøen på den sorte løber.

Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand får verdenspremiere på Cannes Filmfestival i denne uge, og allerede den 19. kan danskerne nyde gensynet.