Kino.dk forpremiere: Se "en af årets mest uhyggelige gyserfilm" før alle andre

Oplev 'Talk to Me' med oplæg, snacks og drikkelse inkluderet i prisen
Talk to Me
(© Scanbox)

Er du vild med gyser-genren? Tiltaler sætningen "en af årets mest uhyggelige film" dig? Så er den nye gyserfilm Talk to Me nok noget for dig. Og nu kan du se filmen til en eksklusiv forpremiere.

Tirsdag den 1. august kl. 21.00 kan du opleve 'Talk to Me' i BIG BIO Nordhavn i København. Køb dine billetter her.

Inden filmen byder vi og BIG BIO Nordhavn på snacks og drikkelse, mens kino.dk-chefredaktør Daniel Bentien laver oplæg inden filmstart. Filmen kan ses til alm. billetpris, dvs. 120 kr.

Gyser-genren må siges at være i en guldalder, og de sidste par år har budt på mange gode (og skræmmende) biografoplevelser. 'Talk to Me' fortsætter den gode stime, da flere allerede har spået, at filmen bliver en af årets mest uhyggelige. Se traileren nederst.

Den overnaturlige gyser handler om en gruppe venner, der opdager, hvordan man fremtryller ånder ved hjælp af en balsameret hånd. 

Vennegruppen er optaget af spændingen lige indtil, at en af dem kommer til at udløse skræmmende overnaturlige kræfter.

Filmen, der er instrueret af tvillingebrødrene Danny og Michael Philippou bedre kendt som YouTube-fænomenet RackaRacka, havde premiere på Sundance Film Festival tidligere i år, hvor den med det samme blev tildelt prædikatet "kultklassiker".

På rollelisten ses bl.a. Sophie Wilde fra 'You Don’t Know Me', Alexandra Jensen og Miranda Otto fra The Lord of the Rings: Return of the King.

Tak til vores sponsor Taffel og Mars Danmark.

Forpremieren præsenteres i samarbejde med Scanbox Entertainment og BIG BIO Nordhavn.

'Talk to Me' får biografpremiere den 3. august.

Anbefalet til dig