Klassisk Oscar-klip
Den nøgne mand på scenen

Årets største filmbegivenhed er blot 9 dage væk. Vi tæller derfor ned til begivenheden med daglige nyheder vedrørende Oscar-showet.
I dag byder vi på et af de klassiske klip fra filmbranchens største og mest velproducerede show.
Året er 1974 og David Niven er medvært. Niven er ved at præsentere Elizabeth Taylor. Pludselig løber en nøgen mand op på scenen.
Publikum griner, producenterne panikker, men Niven er cool. Han fortsætter og får endda indbygget en joke i det uforudsete streak.
Vi håber på mindst én streaker I år - og gerne en af de nominerede, tak!
Oscar-showet afholdes natten mellem den 24. og den 25. februar.