Klip: Spion med neglesvamp og hæmorider

Melissa McCarthy får sine Spy-gadgets
Billede
(© 20th Century Fox)

Sommerens action-komedie hedder Spy, og i dette dugfriske klip får du en fornemmelse af filmens tørre og relativt grove humor.

Melissa McCarthy har hovedrollen som den kiksede Susan Cooper, der tager springet fra skrivebords-agent til spion i felten, men ikke uden en sviner eller to fra sin arbejdsplads. 

Cooper har fået lov til at gå undercover, men ikke som den seje 007-agent, de fleste drømmer om. De special-designede gadgets, hun får udleveret, er nemlig langt fra James Bonds usynlige bil eller jet pack. Vi er mere ude i noget med neglesvamp...

Brudepiger-instruktøren Paul Feig står bag komedien, der ligesom Kingsman: The Secret Service slår fast, at spionfilm ikke behøver at være så alvorlige. 

Jude Law, Rose Byrne og Jason Statham - som du aldrig har set ham før - er også på rollelisten, når Spy får dansk premiere den 4. juni.