Legenden Clint Eastwood
Fakta om Clint Eastwood
- Fylder d. 31. maj 79 år.
- Har haft store roller i 47 film, har produceret 25 spillefilm, instrueret 30, og har vundet fire Oscars og nu 101 andre filmpriser.
- Har syv børn og er gift med den 46-årige nyhedsværtinde Dina Ruiz.
- Blev i 1986 valgt til borgmester i byen Carmel, hvor han bor, men gik af efter to år.
- Voksede op i Californien under depressionen. Clints far slæbte sin familie derhen, hvor arbejdet var, så Clint nåede at gå i ti skoler, hvilket gjorde ham til en enspænder.
- Levede i sin ungdom et liv på farten, først som skovhugger og så lastbilchauffør, før han blev indkaldt under Korea-krigen. Men krig var mod hans politiske ståsted, så han sikrede sig arbejde som svømmelærer på hærbasen.
- Mødet med et par filmstjerner fik Clint til konstaterede, at skuespil bare er et håndværk. Fra den dag af, og de næste ti år, tog han teaterundervisning om aftenen og forskellige småroller, når de dukkede op.
- Fik som 30-årig en rolle i den populære tv-serie Rawhide. Han medvirkede i 250 afsnit.
- Sagde ja til hovedrollen i Sergio Leone’s western En Nævefuld Dollars (1964), da den mindede ham om hans yndlingsfilm, den japanske samuraifilm Livvagten (1961). Ingen andre skuespillere ville have rollen.
- Strøg selv de fleste af sine replikker og gjorde sin karakter ekstra barsk i En Nævefuld Dollars (1964). Filmen blev en anmelderfiasko, men en succes hos publikum. Ham og Sergio lavede straks to film af samme skuffe.
- Har lavet i alt fem film som politimanden Dirty Harry (1971-1988)
- Allerede som 23-årig var han blevet gift (efter en blind date).
- Er kendt for sine mange affærer (blandt andre med Barbra Streisand). Han har bl.a. et illegitimt barn, Kimber, som siden har beskrevet forholdet til sin far som anstrengt.
- Er kendt for sin særlige måde at lave film på. Ingen prøver og ikke for mange optagelser.
- De Nådesløse (1992) hentede mere end en halv milliard kroner i biograferne, fik fire Oscars og blev udråbt til den ultimative og ’sidste western’.
- Million Dollar Baby (2004) indbragte fire Oscars. Til Oscar-talen takkede Clinten sin 96-årige mor.
- Aktuelle Gran Torino er en slags symbolsk afslutning på Clint’s karriere som den ensomme, retfærdige antihelt, og er erklæret Clints sidste film som skuespiller.
Sagt af Clint Eastwood
Om barndommen:
”Da jeg altid var den nye dreng, legede jeg ofte alene, og på den måde bliver ens fantasi meget aktiv. Jeg skabte små mytologier for mig selv, og jeg tror, at det var det bedste, der skete for mig i min barndom.”
Om at arbejde:
”Jeg er besat af arbejde, måske somme tider for meget til at få tid til at dyrke noget ved siden af.”
Om sit første ægteskab
”Det første år var frygteligt. Hun måtte lære, at jeg var af den natur, der gjorde ting, når jeg havde lyst til det.”
Om at instruere:
”Jeg begyndte at instruere, så jeg havde noget at falde tilbage på, når jeg ikke kunne holde ud at se mit eget fjæs oppe på lærredet mere.”
Om at blive gammel:
”Det er en god tid i livet. Ingen kan røre mig, når jeg er over 70.”
Kritikeren Pauline Kael om Clint
”Han er ikke skuespiller. Så man kan næppe kalde ham en dårlig skuespiller. Han spiller jo slet ikke.”
I sin sidste rolle som Walt Kowaltski i 'Gran Torino'
Af Tim K. Christensen