Livet som 40-årig

Ny trailer til 'This Is 40'
Paul Rudd og Leslie Mann - uden børn...
(© UIP)

Knocked Up var en vellykket komedie om graviditet og den kommende rolle som forældre, og nu kommer der en slags fortsættelse i form af ’This Is 40’.

Judd Apatows nye komedie følger dog ikke Seth Rogen og Katherine Heigl fra ’Knocked Up’, men derimod ægteparret med to børn, der igen bliver spillet af Paul Rudd og Leslie Mann.

Som ventet ligner traileren ikke umiddelbart en annonce for kernefamiliens glæder, men mon ikke det hele alligevel ender med et positivt budskab.

Rollelisten inkluderer også navne som Jason Segel, Megan Fox, Albert Brooks samt Melissa McCarthy og Chris O’Dowd fra Bridesmaids.

This Is 40 får dansk premiere den 21. februar.