'Luca' møder 'Det regner med frikadeller' i ny animationsfilm om havfruer og søuhyrer

Se traileren til 'Rosa - Det vilde søuhyre'
Billede
(© UIP)

Animationsfilmen Rosa - Det vilde søuhyre følger den generte teenagepige Rosa, der opdager en kongelig slægt af mystiske søuhyrer og finder ud af, at hendes skæbne, som befinder sig på havets dyb, er større, end hun nogensinde havde drømt om.

Se filmens trailer øverst.

Alligevel forsøger hun desperat at passe ind på gymnasiet Oceanside High, men det er ikke altid nemt.  

Rosa opdager, at hun er en direkte efterkommer af kriger-søuhyrer-dronningerne og er skæbnebestemt til at arve tronen fra sin bedstemor Krigerdronningen af de syv have.

 

LÆS OGSÅ: Guide til animations- og familiefilm i biografen lige nu

Søuhyrer-dronningerne har svoret at beskytte verdenshavene mod de magtsyge havfruer, der har kæmpet mod søuhyrerne i evigheder, men da skolens nye pige tilfældigvis er havfrue, skaber det problemer.  

Filmen er instrueret af den Oscar-nominerede filmskaber Kirk DeMicco, som tidligere har instrueret The Croods, men traileren minder i højere grad om en blanding af Luca, Det regner med frikadeller og Den lille havfrue.

’Rosa – Det vilde søuhyre’ har biografpremiere den 29. juni.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)