Mads Mikkelsen med overraskende udmelding: "Måske vender Johnny Depp tilbage"

Skiftes danskeren ud?
Billede
(© Warner Bros.)

Den danske stjerne Mads Mikkelsen har netop modtaget en ærespris ved Sarajevo Film Festival i Bosnien og Hercegovina.

I den anledning svarede skuespilleren på diverse spørgsmål, bl.a. afslørede Mikkelsen, at han altid havde håbet på at blive professionel sportsudøver.

Men snakken gik også på hele affæren omkring Johnny Depp og rollen som troldmanden Gellert Grindelwald, som Mads Mikkelsen overtog fra den amerikanske skuespiller i Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder.

 

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen afslører: Derfor har mine Hollywood-roller altid noget galt med øjnene

I sin tid valgte Warner Bros. at udskifte Depp, da han trak skandaløse overskrifter i medierne omkring sin skilsmisse med eks-konen Amber Heard og hendes grove anklager.

Denne sommer faldt der så dom i den kulørte sag, hvor Depp endte som juridisk sejrherre over Heard.

Det kom danskeren også ind på, da han snakkede om at overtage rollen – og satte bl.a. tvivl ved sin egen rolle i de fremtidige Fantastiske skabninger-film:

- Det var meget intimiderende. Men nu er situationen åbenlyst ændret, han har vundet retssagen – så lad os se om han kommer tilbage. Måske gør han.

LÆS OGSÅ: Johnny Depp skal instruere sin første film i 25 år – kendt skuespiller producerer 

Danskeren, der erklærer sig Johnny Depp-fan, anerkender også den svære situation for stjernens fans:

- Hans fans var meget, meget søde, men de var også meget stædige. Jeg interagerede ikke meget med dem, men jeg kan godst forstå, hvorfor de følte, at deres hjerter var blevet knust.

Ved samme festival fik Mads Mikkelsen også sat den svenske instruktør Ruben Östlund på plads efter, at han havde kaldt dansk film for kedelig. Se videoen her.

'Fantastiske skabninger 4' har endnu ingen premieredato.