Manden bag 'Love Actually' er på vej med en ny julefilm - og det lyder allerede som et hit

En magisk ånd og en arbejdsnarkoman
Billede
(© Love Actually / Universal)

Richard Curtis var både manuskriptforfatter og instruktør på en af de mest ikoniske både julefilm og romantiske komedier i 2003, nemlig den evigt skønne Love Actually.

Curtis har samtidig stået bag manuskriptet til andre romantiske film som Fire bryllupper og en begravelse, Notting Hill og About Time, så det er dermed svært at argumenterer for, at han ikke er en af de bedste i branchen, når det kommer til den genre.

Nu er han så endnu engang klar til at smelte publikums hjerter og træne deres lattermuskler; han har nemlig skrevet manuskriptet til endnu en ny julefilm, der meget vel sagtens også kunne gå hen og blive en vaskeægte klassiker.

 

LÆS OGSÅ: Julia Roberts afslører: Derfor har hun ikke har lavet en romantisk komedie i 20 år

Ifølge Deadline vil filmen, der endnu ikke har en titel, foregå i New York City og vil blive instrueret af Sam Boyd (skaberen af tv-serien 'Love Life).

Indtil videre er det blevet annonceret, at rollelisten vil bestå af Melissa McCarthy og Paapa Essiedu samt komiker og podcaster Marc Maron i endnu ukendte roller.

Filmen vil være en eventyrkomedie om en arbejdsnarkoman, der får hjælp fra en magisk ånd til at vinde sin familie tilbage inden jul. Det lyder som et spændende twist på både eventyr- og julefilmgenren, der i Richard Curtis' hænder næsten kun kan blive til guld.

Premieredatoen er endnu ukendt.