Marvels Black Widow og Pixars Soul ryger af premiere-kalenderen
Øv
Det er svært at drive biograf for tiden. Corona-krisen er langt fra ovre - og i udlandet er biograferne ikke engang genåbnet ordentligt endnu.
Derfor byder premierekalenderen konstant på aflysninger og udskydelser fra Hollywood, og især Disney har ikke været bleg for at trække titler ud.
Først røg Mulan, og nu ser det ud til, at Marvel-filmen Black Widow og Pixar-filmen Soul ryger. Dette meddeler Deadline.com.
Studiet forventer at placere 'Black Widow' næste år, mens rygterne melder, at 'Soul' vil lande direkte på streaming.