Mickey Rooney er død
Den lavstammede og charmerende skuespiller, Mickey Rooney (født Ninian Joseph Yule Jr.), døde i går, 93 år gammel.
Hans karriere startede helt tilbage i stumfilmsperioden som barneskuespiller i Mickey McGuire-filmene, der var en række vaudevilles (komiske kortfilm). Rooney lavede 78 af slagsen og måtte endda ændre sit rigtige navn til Mickey McGuire for at undgå rettighedsproblemer.
Det store gennembrud kom i 'A Family Affair' fra 1937, hvor han sprang ud under navnet Mickey Rooney. Årene derefter opnåede Rooney stor stjernestatus som syngende makker til Judy Garland i ni film hos Metro-Goldwyn-Mayer.
Rooney har i løbet af sin lange karriere modtaget adskillige priser - herunder en ungdoms-Oscar og en æres-Oscar samt to Golden Globes. Han var aktiv helt frem til 2010, hvilket gør ham til en af de skuespillere, der har arbejdet længst tid samt en af de sidste overlevende fra stumfilmsperioden.
Klippet forneden er fra filmen 'Babes in Arms' fra 1939 med makkerparret Mickey Rooney og Judy Garland.