MIX Copenhagen 2011 er startet

Fra den 21. - 30. oktober 2011 løber filmfestivalen MIX Copenhagen (tidligere kendt som Cph Gay and Lesbian Film Festival) af stablen.
Disse ti dage kan publikum se et bredt udvalg af film indenfor temaet ”LesbianGayBiTrans” - heriblandt åbningsfilmen Becoming Chaz, der handler om sangerinden Chers datter, der har undergået en kønsskifte-operation og nu hedder Chaz.
Derudover byder programmet på alt fra sorte komedier som 'Dr. Jekyll & Sister Hyde' og 'The Killing Of Sister George' til gribende dokumentarfilm som The LuLu Sessions.
Du kan her på kino.dk købe eller bestille billetter til festivalens film i Empire Bio, Gloria Biograf, Dagmar Teatret og Falkoner Biografen, samt i Metropol og BioCity i Aarhus.