Munter trailer til Masterminds
Det store bankrøveri
Masterminds er heldigvis ikke en filmatisering af brætspillet med det næsten samme navn, men en ny komedie. Tilmed en veloplagt af slagsen, hvis man skal tro den seneste trailer.
Filmen er baseret på den autentiske historie om et af de mest indbringende røverier i USA's historie. Naturligvis begået af en gruppe mere eller mindre inkompetente forbrydere.
Rollelisten tæller Zach Galifianakis, Kristin Wiig, Jason Sudeikis og Owen Wilson, imens Jared Hess står for instruktionen. Kommer sidstnævnte op på niveauet fra Napoleon Dynamite, er der noget at se frem til.
Masterminds får biografpremiere den 3. september.