Nikolaj Lie Kaas er Danmarks bedst betalte statist i kommende komedie
Rasmus Bjerg var tidligere i år biografaktuel i den danske komedie Vildmænd, og i forbindelse med filmens premiere mødte vi instruktør Thomas Daneskov samt Rasmus Bjerg til en snak om filmen.
Inden de to forlod kino.dk-studiet, nåede Rasmus Bjerg også at løfte sløret en smule for den danske komedie Fædre og mødre, som han igen er biografaktuel i fra 3. november.
LÆS OGSÅ: 11 danske film får premiere i resten af 2022
Paprika Steen står bag den stjernespækkede film, der udover Bjerg har både Nikolaj Lie Kaas, Jacob Lohmann, Katrine Greis-Rosenthal, Amanda Collin, Lars Brygmann og mange flere danske stjerner med.
Og netop på grund af den pakkede rolleliste kan alle skuespillerne ikke være i fokus hele tiden. Derfor kan nogle af Danmarks største skuespillere til tider blot ses som statist i hjørnet af lærredet i den kommende komedie.
- Det er en fantastisk film, fordi det er en ensemble-film. Det vil sige, at vi er rigtig mange skuespillere med og er egentligt i billedet eller med i scenerne hele tiden.
- Det gør jo noget så luksus-agtigt, så du vil opleve Nikolaj Lie Kaas sidde helt sløret nede i baggrunden og vide, at han, de dage man optog den scene, var Danmark bedst betalte statist.
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)