Ny dansk film er et opgør med samfundets mange krav og forventninger

Interview med hovedrolle fra 'København findes ikke'

I den biografaktuelle København findes ikke bliver et mysterium langsomt strikket sammen. Pigen Ida er forsvundet, og hendes far og bror prøver at få kæresten Sander til at fortælle, hvad der er sket.

Det fører til et indblik i de to ung menneskers verden. De har isoleret sig i midt i byen, har afskåret sig selv fra venner og familie og prøver at finde deres egen mening med tilværelsen.

Manuskriptet til 'København findes ikke' er forfattet af Eskil Vogt, som især er kendt for sine samarbejder med den norske instruktør Joachim Trier. Således var de to Oscar-nominerede sidste år for arbejdet på Verdens værste menneske.

Det var da også netop manuskriptet, som tiltrak den ene hovedrolle, Angela Bundalovic, der spiller Ida i fortællingen:

- Hun er jo først og fremmest sat sammen af tre menneskers hukommelse. Så hun er ligesom dét ene det ene øjeblik og noget andet det andet øjeblik. Man får ikke et konkret billede af præcist, hvem hun er, fortæller den danske skuespiller, da vi taler med hende.

- Jeg synes, det med at spille en rolle, der bliver vist gennem menneskers hukommelse var meget spændende, fordi vores hukommelse og hvordan vi skaber minder er en meget essentiel ting for, hvordan vi lever, og hvordan vi har det.

- Men efter at have læst hele manuskriptet, så kunne jeg virkelig mærke, at der var sådan en kontrastfyldthed hos Ida. En bredde og en dybde, som Eskil Vogt, havde skrevet helt fantastisk og meget subtilt. Imellem linjerne var der dette inderlige, reflekterede og længselsfulde begær hos Ida, som sådan virkelig glødede, forklarer Angela Bundalovic.

Foto: Jacob Møller

Taler til en ny generation af unge

’København findes ikke’ bygger på en idé om at bryde med samfundets forventninger. At forsvinde væk, at isolere sig fra omverdenen. Det var netop en idé, som Angela Bundalovic fandt interessant, men kan også se, hvordan det rammer en ny generation:

- Jeg vil sige, det med isolation er meget interessant, fordi det er jo, som faren siger - Zlatko Burić, som spiller Porath - at der er noget utroligt usundt ved at isolere sig.

- Vi er sociale væsner, vi er skabt til det kollektive, men jeg kan virkelig godt forstå de to karakterer, som føler, at de lever i en tid, der nok ikke passer dem. Det er en tid, der går så hurtigt, og som meget dyrker det med at være homogene. Følge et vist tempo i alt, hvad vi laver, vores tanker og vores følelser.

- Jeg kan godt mærke selv en vis udmattelse i måden, vores samfund er bygget op på, så jeg forstår dem rigtig godt. Jeg forstår deres tanker, og jeg forstår, hvorfor de kan føle sig så udenfor, fordi det tror jeg, at mange, særligt unge, i en enorm grad lige nu døjer med, fordi der er så høje krav og forventninger. Vi spejler os så meget i andre, og vi har så meget at spejle os i konstant. Det er nærmest for meget.

- Der er enormt mange krav. Til fx kærlighed, som også et emne i filmen. Der er enormt mange krav til kærlighed, og siden vi i vores nyere tid også har fået mere frihed, du ved til at blive skilt og til at kunne date frit og have forskellige partnere, så er der også kommet sådan en iscenesættelse, hvor kærlighed nærmest bliver et koncept, vi hele tiden skal forme på og forbedre og bygge op på.

- Det giver jo også enormt mange krav, og det der er ret smukt ved deres kærlighedsforhold i filmen, som også har fået mig til at tænke på kærlighed lige nu, som jo har ret hårde kår egentlig i disse tider, er at Ida ikke føler, at hun ejer kærligheden, forklarer Angela Bundelovic.

Foto: Jacob Møller

Et mennesketomt København og store festivaler

Instruktøren bag er Martin Skovbjerg, der som en slags held i uheld fik et mennesketomt København at optage - noget der gik perfekt i spænd med filmens temaer om at være isoleret:

- Vi optog under Corona i den anden bølge af et stor lockdown. Så der var lockdown i København på det tidspunkt. Det er jo to år siden nu næsten, fortæller Angela og fortsætter:

- Den mennesketomme by hjalp til denne her isolation, som de allerede starter med at bygge inde i byen, så der var ikke så meget liv, og vi var meget alene, og vi var som hold også isoleret. Vi var et lille hold, et intimt hold, så det gav noget til den boble, som de også bygger op i filmen.

’København findes ikke’ fik i januar verdenspremiere på Rotterdam internationale filmfestival, hvor Angela Bundelovic var med. Det 28-årige stortalent har tidligere været på Venedig med Nicolas Winding Refns Copenhagen Cowboy, hvor hun indtog hovedrollen som den mutte Miu. Netop disse oplevelser har gjort stort indtryk på skuespilleren:

- Vi så den til sin verdenspremiere med publikum i salen, og så havde vi en snak bagefter, og så blev den vist dagen efter, hvor vi så også igen havde en snak, men ikke så den.

- Det er fantastisk. Jeg tror, at jeg prøvede det første gang på festival, da jeg var på Venedig festival sidste år med ’Copenhagen Cowboy', og jeg havde aldrig prøvet et publikum, der var så levende.

- Det var nærmest som at være til en koncert, fordi de kommenterer, klapper og råber "bravo" og pifter. Nu var salen jo også fyldt med italienere, så de har jo også en tendens til at vise flere følelser, men det er virkelig fantastisk, fordi at herhjemme i hvert fald, når man sidder i en biograf, så er der musestille, og så bliver der måske klappet til sidst.

- Og så synes jeg også, at både 'Copenhagen Cowboy' og 'København findes ikke' har en æstetik i sig og en musik, der bare er så smuk på et stort lærred med store højtalere, hvor man virkelig bliver rystet igennem kroppen af musikken. Så det har været nogle meget store oplevelser. Det er en ære som performer at få lov til at se det på den måde på festivaler

- I Venedig blev hele ’Copenhagen Cowboy’ (6 afsnit, red.) vist på én gang. Klokken var 1 om natten, og folk var ligesom sådan helt trippy som om de havde været på LSD i seks timer.

- Det er fantastisk at møde publikum bagefter. Jeg mødte en ung kvinde i Venedig i pausen, som bare mindede om Miu egentlig, og som var en fantastisk tegner og sad og tegnede imens inde i salen mens serien kørte.

- Hun var kæmpe fan af Nicolas Winding Refns film og universer, og hun var bare - altså hun rystede helt, og det kom virkelig fra hjertet, kunne jeg mærke. Nu var der endelig var kommet en merge af nogle af hans andre karakterer men ind i en kvindelig figur, som hun kunne identificere sig med. Det er noget af det største, noget af det bedste, når man får sådan nogle møder.

’København findes ikke’ kan ses i biografen nu - find dine billetter her.