Ny Nicolas Bro-komedie handler om "den første dansker, der har fået en god idé"

Se den første trailer til 'Viktor mod verden'
Victor mod Verden / Morten Rygaard
(© Victor mod Verden / Morten Rygaard)

Den nye danske komedie Viktor mod verden handler om den 30-årige Viktor, der har levet hele sit liv i en beskyttet tilværelse alene med sin nervøse mor.

Se filmens første trailer herover.

'Viktor mod verden' er således historien om en ung mand, der møder verden og livet for første gang - en fortælling om at føle sig anderledes i et samfund, der ikke altid er så nemt at blive en del af.

I traileren kommer Viktor ud for lidt af hvert. Bl.a. hilser han på en flok svenskere i forsikringsselskabet, hvor han arbejder, med klask i røven og slag i nosserne, mens han også spiller sexofon med sin far, som han ellers ikke troede var i live.

 

LÆS OGSÅ: Denne danske film gav Nicolas Bro en depression i to år

Nicolai Jørgensen ('Carmen Curlers', 'Doggystyle') indtager i komedien sin første hovedrolle i en spillefilm som Viktor, mens Nicolas Bro ses som Viktors far.

Rollelisten byder videre på navne bl.a. Bodil Jørgensen, Rosalinde Mynster, Thomas W. Gabrielsson, Kurt Ravn og Mikael Bertelsen.

Komedien er Christian Arhoffs spillefilmsdebut, som han har forfattet med instruktør og manuskriptforfatter Ulaa Salim, der bl.a. står bag Danmarks sønner og til efteråret kærlighedsdramaet For Evigt.

'Viktor mod verden' har biografpremiere den 3. august.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)