Ny stjernespækket tøsefilm

Cameron Diaz, Jennifer Lopez, Elizabeth Banks, Anna Kendrick, Chris Rock, Chace Crawford, Rodrigo Santoro og Dennis Quaid er blot nogle af navnene i endnu en voldsomt stjernespækket tøsefilm.
’What to Expect When You’re Expecting’ adskiller sig dog fra de gængse romantiske komedier ved ikke at romantisere sit emne i fortællingen om fem par, der forbereder sig på at blive forældre for første gang.
Filmen bygger på Heidi Murkoff og Sharon Mazels bestseller af samme navn. Bogen, der først udkom i 1984, er blevet kåret som én af de mest indflydelsesrige bøger de sidste 25 år, da den uden omsvøb fortæller sandheden om graviditetens mange luner.
Hele 93 procent af alle amerikanske gravide kvinder menes at have læst 'What to Expect When You're Expecting', så mon ikke filmen har et vis potentiale.
What to Expect When You’re Expecting får verdenspremiere den 10. maj 2012.