Ny trailer: Nicolas Cage spiller Nicolas Cage i ny vanvittig film om Nicolas Cage

Mon legenden får endnu en Oscar for 'The Unbearable Weight of Massive Talent'?
The Unbearable Weight of Massive Talent
(© The Unbearable Weight of Massive Talent (Nordisk Film))

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Vi har ganske vist allerede fået et godt kigNicolas Cage-filmen The Unbearable Weight of Massive Talent, hvor den Oscar-vindende skuespiller spiller sig selv i en film om, ja, Nicolas Cage.

Lyder det skørt? Det er det også. For det bliver vel næppe mere meta-cagesk, så at sige.

Nu er der så landet en helt ny og ucensuret trailer for filmen, der byder på endnu mere vanvid, vold og bandeord. Se traileren herover.

LÆS OGSÅ: Derfor er Nicolas Cage (måske) verdens bedste skuespiller

I action-komedien finder man altså Nicolas Cage i en fiktiv version af sig selv, der i filmen har en økonomi i ruiner, hvorfor han accepterer et tilbud på 1 million dollars for at deltage i en fødselsdagsfest for en superfan.

Intet går dog som forventet, da Cage snart hyres af en CIA-agent til at holde mere end blot et vågent øje med sin fan, der viser sig at være en narkobaron.

Rollelisten byder endvidere på bl.a. Pedro Pascal, Neil Patrick Harris og Tiffany Haddish. De spiller dog ikke fiktive udgaver af dem selv.

'The Unbearable Weight of Massive Talent' har biografpremiere den 21. april.