Ny trailer til 'Astro Boy'

Den perfekte robot folder sig ud
Astro Boy afprøver sit isenkræm
(© Summit Entertainment)
Astro Boy er en japansk manga-figur fra 1951, der senere blev til en tv-serie, og nu får drengen sin helt egen spillefilm.

Figuren er en robot udstyret med et imponerende våbenarsenal, og selvom han tilmed kan flyve, er livet som Astro Boy ikke altid forrygende og fantastisk.

Den stort anlagte film har stemmer af Freddie Highmore, Nicolas Cage, Charlize Theron, Samuel L. Jackson og Donald Sutherland - alligevel er ’Astro Boy’ ikke planlagt til premiere i de danske biografer på nuværende tidspunkt.