Ny trailer til 'Les Misérables'
"On My Own"

I den første trailer til musicalen 'Les Misérables' oplevede vi Anne Hathaway synge den ikoniske "I Dreamed a Dream" med hjerteskærende ynde.
"On My Own" danner rammen om den nye trailer, og sangen bliver fremført af Samantha Barks, der spiller Eponine i filmen. Fokus i denne trailer er på kærlighedsforholdet mellem Marius (Eddie Redmayne) og Cosette (Amanda Seyfried).
Les Misérables er historien om den lovløse Jean Valjean (Hugh Jackman), der i 1800-tallets Paris bliver jagtet af politimanden Javert (Russell Crowe), mens han forsøger at tage sig af en fabriksarbejders datter.
Filmen får premiere den 21. marts.