Ny trailer til 'Resident Evil 5'
Da den første trailer til 'Resident Evil 5: Retribution' gik online, blev der ikke afsløret meget af handlingen i filmen. Det bliver der rådet bod på med den nye trailer, som præsenterer plottet i den nye action-gyser.
Der bliver dog stillet flere spørgsmål, end der bliver givet svar i traileren. Måske er de minder, Alice (Milla Jovovich) har om sin fortid slet ikke virkelige. Måske er nogle af de afdøde karakterer (deriblandt Michelle Rodriguez' Rain fra den første film) slet ikke døde alligevel. Og hvem er egentlig til at stole på i hele denne redelighed?
Ud over de plotmæssigt ubesvarede spørgsmål, viser traileren, at vi kan forvente endnu mere action og en heftig tilstedeværelse fra de onde Umbrella Corporation - det hele i 3D.
Resident Evil 5: Retribution får premiere den 13. september.