Ny trailer til 'Sover Dolly på ryggen?'

Hella Joof er til oktober aktuel med den romantiske komedie 'Sover Dolly på ryggen?'. Nu er der kommet en ny trailer til filmen samt den endelige plakat.
Traileren præsenterer TV-værten Anne (Lene Maria Christensen), der får foretaget kunstig befrugtning, da hun endnu ikke har mødt den perfekte mand.
Anne bliver hurtig nysgerrig for at vide, hvem faren til barnet er, så hun opsøger donorens adresse, men ender ud med to potentielle fædre.
Som den nye plakat viser, er det forholdet mellem Lene Maria Christensens Anne og Nikolaj Lie Kaas' kiksede, potentielle far, Gordon Dennis, der er filmens primære fokus.
Men Casper Crumps karakter, Rune, spiller også en vigtig rolle i filmen. For hvem af dem er barnets rigtige far?
Sover Dolly på ryggen? får premiere den 4. oktober.