Ny Turtles-film har allerede en biograf-fortsættelse og serie på vej

Cowabunga!
Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayham
(© UIP)

De muterede skildpadder fra Teenage Mutant Ninja Turtles  er tilbage i biografen, og allerede nu er en efterfølger blevet annonceret. Det skriver The Hollywood Reporter.

Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem er en ny, animeret version af de elskede padder, som første gang så dagens lys i en tegneserie i 1984. Populariteten eksploderede og medførte både tegnefilm, legetøj, spillefilm og merchandise.

Instruktøren af den nye film, Jeff Rowe, er således i gang med at forberede efterfølgeren, hvilket indikerer, at Paramount Pictures tror fuldt og fast på animationsfilmens Turtle Power. Den er således også åbent med mere 50 millioners dollars på verdensplan.

Derudover produceres der en tv-serie til Paramount+ med titlen 'Tales of the Teenage Mutant Ninja Turtles'. Det er planen, at serien skal fungere som bro mellem den første og anden spillefilm.

'Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem' byder på et gensyn med ninja-padderne Leonardo, Raphael, Michelangelo og Donatello. De fire Turtle-brødre har levet en beskyttet tilværelse i New Yorks kloakker uden kontakt til menneskene over dem. Det bliver der vendt op og ned på nu. 

Deres nye ven April O’Neil hjælper dem i kampen mod et mystisk forbrydelsessyndikat. Men det bliver sværere end som så, for en mutanthær er lige i hælene på dem.

Efterfølgeren og serien har ingen premieredatoer endnu.

'Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem' kan ses i biografen nu.

Teenage Mutant Ninja Turtles
(© Paramount Pictures)

Tema

Teenage Mutant Ninja Turtles

LÆS MERE

Anbefalet til dig