Ny 'X-Men' og 'Abernes Planet' på vej

Filmselskabet Twentieth Century Fox håber på snart at kunne gå i gang med fortsættelser til to af deres franchises.
Der er tale om både Abernes Planet: Oprindelsen og X-Men: First Class, og medejer af Fox, Tom Rothman, fortæller, at man netop nu arbejder på manuskripter til fortsættelser til de to prequels.
Rothman håber på at få både Matthew Vaughn og Rupert Wyatt tilbage som instruktører på projekterne.
I et interview med i09 fortæller James McAvoy, der spiller Professor Charles Xavier i 'X-Men: First Class', at han ikke rigtigt ved, hvordan Magneto (Michael Fassbender) vil passe ind i historien. Men han konkluderer, at man med Charles enten må skrive ham ud af filmen eller give ham en interessant historie:
"Han har mistet sin bedste ven, og han er lige blevet paralyseret fra livet og nedefter, hvilket er et enormt slag for hans betragtelige ego. Jeg tror ikke, at man bare kan springe over det og sige: "Jo, jeg er i en kørestol nu." Jeg er ligeglad med, om han er en superhelt og har kolossale kræfter eller ej, for han har lige fået taget en kæmpemæssig del af sit fysiske liv fra sig."
"Det er en af de interessante idéer, som vi taler med Matthew (Vaughn, red.) om, men jeg kan ikke komme nærmere ind på dem, for de kommer måske til at danne historiens rygrad."