Nye billeder fra After 2 viser filmens nye lækre par

The Vampire Diaries-skuespillerinde har fået en vigtig rolle
Billede
(© Nordisk Film)

Ungdomsfilmen After blev et kæmpe hit, og nu kan du igen følge med i Tess og hendes mystiske kæreste Hardins turbulente forhold. 

Der er nemlig en efterfølger på vej med titlen After We Collided, og det bliver vildere end før, da filmen allerede har fået en R-rating i USA for dens eksplicitte sexscener.

Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin genindtager rollerne som Tessa og Hardin, og de får selskab af et nyt stjernespækket cast, der kan spænde ben for deres forhold.

The Vampire Diaries-stjerne Candice King er nemlig castet i rollen som Kim, Christians assistent. Christian, der er Tessas chef, spilles af Charlie Weber, der er kendt fra 'How To Get Away With Murder', og mon ikke de to nok skal få sat det unge pars forhold på prøve. Derudover skal den tidligere Disney-stjerne Dylan Sprouse spille rollen som Trevor.

Filmens plot er ikke offentliggjort endnu, men det forventes, at den følger bøgerne af Anna Todd. Bogserien startede oprindeligt som en Harry Syles-fanfiction, men er sidenhen blevet til historien om Tess og Hardin. 

'After We Collided' har ikke nogen premieredato endnu, men forfatteren til bøgerne er begyndt at give små godbidder i form af stillbilleder fra den nye film, så fansene rigtig kan glæde sig.

Hun har indtil videre delt billeder af de nye karakterer, så fansene kan se, om de lever op til deres forventninger.

Her er de nye billeder, som hun har delt på sin Instagram og Facebook:

 After We Collided © Nordisk Film/ Anna Todd
Candice King og Charlie Weber som Kim og Christian. Anna Todd beskriver dem som "couple goals" og et "hot couple" på sine sociale medier.

After We Collided © Nordisk Film/ Anna Todd

 Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin som Tessa og Hardin.

After We Collided © Nordisk Film/ Anna Todd

Josephine Langford med den nye karakter Trish, Hardins mor,  spillet af Louise Lombard.